Et sundt frokostmåltid

Forældrene bestemmer i forbindelse med en afstemning hvert andet år, om deres daginstitution skal benytte kommunens tilbud om et sundt frokostmåltid.

Den aktuelle ordning i Lolland Kommune (2023 - 2024)

Afstemningen i juni 2022 resulterede i, at der i 2023 og 2024 vil være et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner i Lolland Kommune lige bortset fra Mælkebøtten i Nakskov.

Lolland Kommunes Intern Service, som er en del af sektoren Service og Bygninger, står for levering af det sunde frokostmåltid og leverer også den fornødne medarbejderressource i institutionerne omkring anretning af og afrydning fra måltidet. Maden produceres i Intern Service´s produktionskøkkener og bliver leveret til institutionerne dagligt, hvorefter maden anrettes i institutionens anretterkøkken.

Forældrebetaling

Den aktuelle forældrebetaling for frokostmåltiddet fremgår af Lolland Kommunes takstblad.

Beslutninger i Lolland Kommune

Der er i lovgivningen en række områder, hvor kommunen skal tage stilling til serviceniveauet. Her ser du de væsentligste beslutninger i Lolland Kommune:

Retningslinjer

Der er vedtaget følgende retningslinjer:

Retningslinjer for forældrenes fravalg af Et sundt frokostmåltid 
Retningslinjer for forældrearrangerede frokostordninger 

Regelgrundlaget

Læs om reglerne i dagtilbudslovens kapitel 2, §§ 16a, 16b og 17.