header-img

Tilbud til ældre

Siderne her er en samling af Lolland Kommunes tilbud på ældreområdet.

Vores behov ændrer sig typisk i takt med, at vi bliver ældre. Som det gælder for alle aldre, kan der desuden være stor forskel på, hvad mennesker har brug for i alderdommen.

Lolland Kommune ønsker at støtte alle i at bevare livsglæden og livskvaliteten hele livet igennem, og derfor bliver der altid taget hensyn til den enkeltes situation i kommunens tilbud på ældreområdet.

Få svar på dine spørgsmål

Måske har du nået pensionsalderen og vil gerne vide mere om din økonomiske situation? Det kan også være, at du overvejer at flytte i en ældre- eller plejebolig, men er i tvivl om mulighederne? Vil du gerne mødes med andre omkring aktiviteter og træning? Har du spørgsmål om demens, eller leder du efter tilbud til pårørende?

Det er nogle af de overvejelser og spørgsmål, der kan opstå, når man kommer op i alderen eller er pårørende. På siderne her kan du læse om dine muligheder og om Lolland Kommunes tilbud på ældreområdet. 
 

Sidst opdateret 27-11-2017