Fritids- og Foreningsmesse den 10.-11. september 201025.2.2010
Messen henvender sig til alle foreninger i kommunen
Stor opfordring til foreninger om at deltage aktivt i Fritids- og Foreningsmesse i Lolland Højrebyhallen den 10 – 11. september 2010.
Borgerforum arrangerer for tredje gang messe i Søllested denne sensommer weekend. Foreninger fra hele Lolland kommune kan deltage. I år er det Borgerforums mål at få flere børn og børnefamilier til at deltage. Derfor håber vi da også at mange flere foreninger med børn og unge som målgruppe vil deltage enten i hallen eller på plænen udenfor, så vi får en spændende og kreativ messe.
Messen åben lørdag 13.30–17.30 Messen åben søndag 10.00–15.00.
Lørdag eftermiddag planlægges løb med ruter på 5 og 10 km. sammen med IK Olympia Maribo. Søndag en travetur med Strejferne Nakskov. Muligvis deltager Musikskolen både lørdag og søndag.
På plænen planlægger Spejderne Gurreby aktiviteter for børn og som noget nyt vil der muligvis være en opvisning ved Kaninhopperforeningen.
I hallen opstilles i lighed med to tidligere messer nogle stande fra håndboldklubben Nakskov.
Scene opstilles på den ene langside ca. 4 x 6 m. Evt. åbent gulvareal svarende til en badmintonbane til aktiviteter. Der er plads til ca. 40 stande i hallen. Foreninger i Søllested opfordres til åbent hus om søndagen. Trylleparken, som blev indviet sidste sommer, er også et besøg værd. Her kan børnene lege og madpakkerne nydes. Parken ligger tæt på hallen.
Borgerforum har generalforsamling 16.3 2010 Troelsebyvej 1, Søllested Kl. 18.30 (alle er villige til genvalg). Dagsorden ifølge vedtægterne. Herefter ca. kl. 19.15 informationsmøde om Fritids- og Foreningsmesse Lolland. Foreningerne kan naturligvis også tilmelde sig denne aften.
Af hensyn til pladsen ønskes gerne tilmelding.
På borgerforums vegne.
Lis Jensen Korterupvej 20 4920 Søllested Mobil 51897308 / Britta Skydsbjerg mobil 20858424
|