Lolland Kommune i gavehumør ved prisuddeling22.5.2009
Fredag den 15. maj var der uddeling af Lolland Kommunes idræts- og kulturpriser og ca. 250 personer var mødt op til den festlige aften i Rødbyhavn Sportshal.
Fredag den 15. maj var der uddeling af Lolland Kommunes idræts- og kulturpriser i Rødbyhavn Sportshal og ca. 250 personer var mødt op til den festlige aften, hvor frivillige foreninger, lokale ildsjæle og medlemmer i alle aldre blev fejret for deres resultater og den særlige indsats, de havde gjort for deres forening og for idræt og kultur i 2008.
Lolland Kommunes foreninger havde indstillet medlemmer til kommunens idræts- og kulturpriser, hvorefter et prisudvalg havde besluttet hvem, der skulle modtage priserne.
Ved arrangementet blev der uddelt 8 idræts- og kulturpriser, og 40 medlemmer fra lokale foreninger blev hædret for deres indsatser i danske og udenlandske mesterskaber i 2007 og 2008. I alt blev der uddelt 71 priser.
Kulturprisen gik til Christine Krabbe, mangeårig arrangør af Frederiksdal Slotskoncerter.
Idrætspriserne blev givet til medlemmer fra en række forskellige foreninger: Lederprisen gik til Claus Tougaard, BMX Holeby, og Ungdomslederprisen blev overrakt til Steen Fever-Eriksen fra Rødby Boldklub.
Ungdomsidrætspriserne gik til hhv. Mathias Johansen fra Nakskov Gymnastikforening (individuel idræt) og Nicolaj Rasmussen, Kenneth Olsen, Rasmus Nielsen, Billy Jaroenphon fra IK Olympia (hold).
Cathrine Clausen modtog Anonymprisen som påskønnelse af et stort arbejde for Nakskov Idrætsmærkeforening.
Aftenens helt store prisvinder blev dog uden tvivl Maribo Kajakklub: OL-vinderen René Poulsen modtog Senioridrætsprisen for sine flotte resultater i udlandet såvel som i Danmark, og klubben blev Årets forening.
Desuden modtog godt 20 medlemmer af klubben mesterskabspriser af Lolland Kommune, som markering af de havde vundet DM, NM, EM, VM og OL i 2007 og 2008. Der blev også uddelt mesterskabspriser til medlemmer fra IK Olympia, Ravnsborg Skytteforening og Maribo Skytteforening.
I løbet af arrangementet var der musikalske indslag ved Borgervæbningen fra Maribo, Birks Trio med sangerinderne Emilie og Louise - og til slut Nakskov Garden, som bl.a. hyldede prismodtagerne med en festlig version af ”Congratulations”!
Se venligst mere information om idræts- og kulturpriser samt modtagerne nedenfor, samt vedhæftede billeder.
For yderligere oplysninger kontakt venligst Tina Kristensen, tikr@lolland.dk / 5467 6889.
Med venlig hilsen
Kultur og Fritid
|