Storstrøms Symfoniorkester spiller foråret ind i Rudbjerghallen 18. maj7.5.2009
Orkesteret inviterer inden for til et romantisk forårsprogram med August Enna, Niels W. Gade og Carl Nielsen mandag den 18. maj kl. 19.30 i Rudbjerghallen.
Forårskoncerten med Storstrøms Symfoniorkester er resultatet af et langt samarbejde mellem symfoniorkesteret, Korene fra Næstved-egnen, Lolland Kommunes fejring af August Enna og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Ved koncerten kan man opleve et uddrag af Niels W. Gades klassiker Elverskud (1854) - et af dansk musiks romantiske hovedværker, som har sin rod i 1800-tallets begejstring for de gamle danske folkesagn og folkeviser, hvor man bl.a. følger ridderen hr. Oluf, der møder elverfolket i sommernatten inden sit bryllup. Ved koncerten fremføres den kendte "Morgensang fra Elverskud". En anden komponist, som også skrev højromantiske værker er August Enna, som er født og opvokset på Lolland og som netop i år har 150 års jubilæum. Enna skrev bl.a. en række mini-operaer til provinsteatrene – heriblandt "Den lille pige med svovlstikkerne" (1897), som vi skal høre sopranen Louise Fribo fortolke ved forårskoncerten. Værket er et af Ennas største succes’er både i Danmark og i udlandet. Han kaldte det selv et "Musikalsk Eventyr i 1 Akt" og ligesom H.C. Andersens eventyr, som Enna har taget udgangspunkt i, kan man forvente sig en stærkt følelsesladet stemning. Carl Nielsens korkantate "Fynsk Forår" (1921) afslutter koncerten. Værket blev uropført i 1922 med ca. 1000 korsangere i Odense. Helt så mange sangere er der ikke til stede ved denne koncert, selvom de mange kor fra Næstved-egnen fylder godt i landskabet! Her medvirker desuden de unge solister Märta Nilsson (sopran), Ole Morten Velde (tenor) og Rasmus Kure Thomsen (bas) Med dette fremragende program er der dermed lagt op til en festlig aften, når Storstrøms symfoniorkester byder inden for til forårskoncert. Entré: 50 kr. ex. gebyr/ børn og unge under 18 år: Gratis adgang. Billetter sælges i turistbureauerne i Nakskov og Maribo og ved indgangen.
Koncerten er arrangeret af Erhvervs- og Kulturudvalget i Lolland Kommune. For yderligere oplysninger om koncerten kontakt venligst Lisbet Petersen, 5467 6887 / ljpe@lolland.dk. Se venligst nedenfor samt www.chamberplayers.dk for mere information om solister, dirigent, orkester mm.
Kultur og Fritid
Koncerten er realiseret med støtte fra Dansk Kapelmesterforening, Toyota Fonden, Nordea Fonden, Næstved Kommune, Lolland Kommune, Kulturregion Storstrøm
Niels W. Gade (1817-1890): Morgensang fra Elverskud (1854) Solister: Louise Fribo, Märta Nilsson, Ole Morten Velde og Rasmus Kure Thomsen
Louise Fribo
Svenske Märta Nilsson startede på konservatoriet i 2007 efter i nogle år at have modtaget undervisning i Sverige og medvirket i en række Mozartprojekter, Purcells opera Dido och Aeneas mm. Hun har senest været solist i konservatoriets udgave af Händels Messias.
Den norske tenor Ole Morten Velde har en bachelorgrad i musik fra Griegakademiet i Bergen og begyndte herefter sine studier på konservatoriet i Danmark. Han har optrådt med en række forskellige orkestre som Bergens Filharmoniske Orkester og Bergen Barokk og medvirket i bl.a. Poppeas Kroning af Monteverdi, Mozarts Tryllefløjten og Händels Messias.
Morten Schuldt-Jensen Dirigenten Morten Schuldt-Jensen er professor ved konservatoriet i Freiburg - et europæisk kraftcentrum for kormusik. Han er uddannet i musikvidenskab og på Det kgl. Danske Musikkonservatorium og var i en årrække korchef ved Gewandhaus, i Leipzig samt gæstedirigent for en række danske og tyske kammerkor. Han har dirigeret en lang række danske og udenlandske professionelle orkestre, heriblandt Gewandhausorchester, Akademie für Alte Musik, Batzdorfer Hofkapelle, Neues Bachisches Collegium Musicum, BodøSinfonietta,
Storstrøms Symfoniorkester (tidl. SAS – Storstrøms Amts Symfoniorkester) er en unik størrelse i dansk musikliv med sin enestående kombination af professionelle, amatører og elever. Orkestret er et fremragende eksempel på et "musikalsk fødekæde"-foretagende, hvor man ved fælles kræfter har skabt et symfoniorkester på højt kunstnerisk niveau, der samtidig fungerer som et kvalificeret tilbud til landsdelens dygtigste amatører og led i uddannelsen af den kommende musiker-generation. Orkestret består af de topprofessionelle musikere fra Storstrøms Kammerensemble på nøgleposterne, og derudover landsdelens dygtigste amatørmusikere og musikskoleelever. Symfoniorkestret spiller 8-12 koncerter om året med varieret program og med en imponerende række dirigenter og solister.
|