.jpg)
Politik for social- og psykiatriområdet i Lolland Kommune
Politik for Social-, Psykiatri- og Voksenhandicapområdet i Lolland Kommune 2007 - 2009 Baggrund og ansvar Det moderne handicapbegreb bygger på en forståelse af, at handicap er et relativt misforhold mellem en persons forudsætninger og det omgivende samfunds indretning. Betegnelsen ”handicap” betyder jvf. FN´s standardregler, tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Funktionshæmningen (handicap) opstår i relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Mennesker kan have funktionshæmning på grund af en fysisk, intellektuel eller sansemæssig funktionsnedsættelse, en medicinsk betinget tilstand eller en sindslidelse. Funktionshæmninger kan være af permanent eller forbigående art. I forlængelse af ovenstående baserer dansk social- og psykiatripolitik sig overordnet på følgende tre hjørnestene: · Solidaritetsprincippet, som afvejer den enkeltes ansvar for sig selv med det offentliges forpligtelser · Sektoransvarsprincippet, som betyder, at den del af den offentlige sektor, som udbyder en service, også er ansvarlig for, at den pågældende service er tilgængelig for mennesker med fysisk, psykisk og social funktionshæmning · Kompensationsprincippet, som betyder, at man kompenseres ud fra en individuel vurdering og efter et ”mindste – indgrebs – princip”. Varetagelsen af den kommunale opgaveløsning på handicap-, psykiatri og misbrugsområdet er i Lolland Kommune politisk forankret i Social- og Psykiatriudvalget. Handicap-, psykiatri- og misbrugsområdet har flere tværgående relationer og snitflader, hvorfor politikken bør indtænkes i alle fagudvalg på linie med feks. forebyggelse og beskæftigelse. Organiseringen af Social- og psykiatrisektoren skal understøtte den lokale opgaveløsning, dvs. de decentrale enheders arbejde samt den tværfaglige og helhedsorienterede opgaveløsning. Der lægges vægt på sikring af den tværgående faglige udvikling og en opgaveløsning af høj kvalitet. Social- og psykiatrisektorens målgrupper Målgruppen er mennesker med manglende eller begrænsede muligheder for at deltage i det almindelige samfundsliv på lige fod med andre grundet fysisk, psykisk eller social funktionsnedsættelse. Social- og psykiatrisektorens målsætning
Målet med Lolland Kommunes politik på social- og psykiatriområdet er, at mennesker med funktionsnedsættelser kan leve en tilværelse så nær det normale som muligt og på egne vilkår. Derfor skal borgere med psykiske, fysiske og sociale funktionsnedsættelser gives de samme muligheder som befolkningen i øvrigt vedrørende bolig, uddannelse/job og fritid. De givne tilbud bør bygge på principperne om tilpasning til den enkeltes behov, færrest mulige indgreb, selvaktivitet og integritet hos borgeren. Der lægges vægt på, at den enkelte bestemmer over eget liv. Derfor skal Lolland Kommune understøtte, at enhver har mulighed for at tage ansvar for eget liv. Lolland Kommune vil forpligte sig til at arbejde for tilvejebringelse af lige muligheder for alle, så aktiviteter, serviceydelser og information gøres tilgængelig for mennesker med alle typer af funktionsnedsættelser. Hjælpen skal koordineres på tværs af sektorer, faggrupper og andre myndigheder. Medarbejderne, der arbejder indenfor social- og psykiatriområdet, skal have et højt vidensniveau indenfor deres speciale. Værdier for social- og psykiatrisektoren Ligeværdighed – Respekt – Tillid - Åbenhed - Dialog Ligeværdighed Vi véd, at en af de mest elementære værdier i samarbejde, udvikling og vækst er LIGEVÆRDIGHED. Ligeværdighed skabes mellem borgere, ansatte og politikere ved at anerkende, at alle er lige værdige borgere i vores samfund, med deraf følgende ret til at kunne deltage i alle samfundets tilbud. Ligeværdighed opstår gennem respekt for og i troværdighed i handling overfor hinanden. Vi vægter værdien ligeværdighed ved: · at acceptere den enkeltes færdigheder · gennem dialog at nå frem til løsninger, der respekterer borgerens liv og suverænitet · at vi mødes og kommunikerer i ”øjenhøjde”. Respekt VI véd, at en af de mest elementære værdier i samarbejde, udvikling og vækst er RESPEKT for det enkelte menneske. Gensidig respekt og rummelighed for hinandens forskelligheder synliggøres, når vi anerkender den enkeltes levede liv og det individuelle menneske, det er. Vi vægter værdien RESPEKT i vores dagligdag: · idet vi lytter til hinanden og tør tage den andens perspektiv · idet vi anvender individuelle koordinerede handleplaner · ved at opføre os anstændigt overfor hinanden · ved at sikre borgerens værdighed i alle former for samvær Tillid Vi véd, at en af de mest elementære værdier i samarbejde, udvikling og vækst er TILLID. Tillid mellem borgere, ansatte og politikere kræver klar kommunikation og respekt for hinandens forskelligheder. Det er vores overbevisning, at tillid ikke opnås fra den ene dag til den anden, men oparbejdes gennem overensstemmelse mellem kommunikation i samarbejdet og den handling, der udføres. Vi vægter værdien TILLID højt i samarbejdet med borgerne og opnår den enkelte borgers tillid gennem: · fortrolighed og diskretion · overholdelse af indgåede aftaler · levering af den bedste præstation. Åbenhed VI véd, at en af de mest elementære værdier i samarbejde, udvikling og vækst er ÅBENHED. Åbenheden mellem borgere, ansatte og politikerne kræver dialog og ligeværdighed i samarbejdet. Vi vægter værdien ÅBENHED, · i det vi gør, hvad vi siger, vi gør · og inddrager borgere og ansatte i alle de beslutningsprocesser, der har betydning for deres hverdag · ved at holde et højt informationsniveau. Dialog VI véd, at en af de mest elementære værdier i samarbejde, udvikling og vækst er DIALOG. Dialog mellem borgere, ansatte og politikere kræver klar kommunikation. For at dialogen skal lykkes, skal samtlige andre værdier anvendes i organisationen og skal til stadighed tænkes ind i arbejdsgangen og beslutninger i det daglige. Vi vægter værdien DIALOG, idet vi benytter den professionelle dialog i den daglige kontakt til borgeren, · fordi samtalen er grundlæggende for at blive hørt og forstået og dermed føle sig accepteret · vi skaber rammerne for kvalificerede beslutninger ved borgermøder, beboer- og pårørenderåd mm. Social- og psykiatrisektorens fokusområder Overordnede fokusområder · Skabelse af en tæt dialog med brugerne · Helhedsperspektivet på borgerens situation · Optimere den borgerrettede kontakt · Ansvaret for borgerens retssikkerhed · Udmøntningen af det politisk vedtagne serviceniveau · Etablering af en tværfaglig og tværsektoriel koordinering og samordning af opgaveløsninger i Lolland Kommune · Faglige kompetencer til rådgivning og vejledning incl. specialrådgivning · Sikringen af den koordinerede ledelse og faglige udvikling af området · Bindeleddet mellem decentrale enheder, direktion og politisk niveau · Kommunikationen til og med alle interessenter, herunder Regionen · Igangsætte udviklingsprojekter og interne uddannelsesinitiativer · Den overordnede økonomiske styring. Fokusområder for 2007
· Udarbejdelse af værdigrundlag, mål 1 · Analyse af brugen af handleplaner, mål 2 · Beskæftigelse, mål 3 · Botilbud og støttekorps for socialt udsatte unge, mål 4 og 5 · Synlighed i tilbud, mål 6 · Fysisk tilgængelighed til bygninger, bymiljøer samt offentlig transport, mål 7 · Hurtig etablering af tilbud i forbindelse med sygdom/funktionsnedsættelses opståen, mål 8 Lovgivning og samarbejdsaftaler med betydning for sektorens ydelser
Lov om social service: · § 85 støtte i eget hjem · § 84 handleplaner · § 99 støtte- og kontaktperson · § 100 merudgifter til voksne · § 103 beskyttet beskæftigelse · § 104 aktivitets- og samværstilbud · § 107 midlertidige botilbud · § 108 længerevarende botilbud Retssikkerhedsloven Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats FN’s standardregler for lige muligheder for handicappede Sundhedsaftale med region Sjælland. Sammenhæng til tværgående politikker Det politiske ønske om brugerindflydelse / brugerinddragelse og lige adgang for alle borgere betyder, at mange af de borgere, der modtager ydelser fra Social- og psykiatrisektoren gennem handicap-, psykiatri- og misbrugsområdet, har behov for, at der samarbejdes med flere tværgående relationer og snitflader for at opnå tilgængelighed for alle. Politikken skal derfor være i relation med øvrige kommunale politikker, bla.a. sundhedspolitikken, demokratiseringspolitikken herunder agenda 21, bolig- og bosætningspolitikken, beskæftigelsespolitikken samt IT politikken. Opfølgning/evaluering Social- og psykiatrisektoren i Lolland Kommune indeholder elementer af nyt samt gammelt fra amt og kommuner. For at nå visionen, er det i første omgang vigtigt for området at konsolidere sig. Sektorens politik og mål skal være et fast punkt på ugentligt møde i sektorsekretariatet samt på dagsordenen til møder mellem decentrale ledere, teamleder og sektorchef. Tovholder og ansvarlig er social- og psykiatrichefen. Ansvarlig for opfølgning af mål indenfor sektorens specialområder er det enkelte områdes decentrale leder og koordinator. Fra 2008 og frem vil politikken udmyntes gennem de decentrale aftaler Gennemførelse af politik Strategien for gennemførslen af en politik for Social- og psykiatrisektoren er tæt bundet sammen med den brugerorienterede tidsplan, der er vedtaget i social- og psykiatriudvalget d. 13. november 2006. Start tidspunktet er sat til februar 2007, mens processens sluttidspunkt er fastholdt til januar 2008. Gennemførelsen af politikken bygger på en dialogbaseret proces, hvor den overordnede ledelse af processen og evt. nye beslutninger er placeret hos social- og psykiatrichefen. Mål for social- og psykiatrisektoren 2007
Bilag Teorien og metoder/referenceramme for sektorens indsats er overordnet Rehabilitering, Habilitering, Recovery, Sundhedsfremme, Empowerment samt Forebyggelse Ved Rehabilitering forstås en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren - som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne - opnår et selvstædigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Habilitering betyder, at man arbejder på at give borgere med en funktionsnedsættelse, de bedste muligheder og forudsætninger for at kunne fungere og deltage aktivt i samfundslivet. En funktionsnedsættelse kan være mere eller mindre hæmmende for en borger, afhængig af det hverdagsmiljø, borgeren er en del af. Den tværfaglige indsats, der skal ydes, er både medicinsk, pædagogisk, terapeutisk, psykologisk og socialt. Recovery betyder at komme sig, at psykiske lidelser ikke er kroniske. Siden 2000 har recovery begrebet været omdrejningspunktet for tanker om socialpsykiatrisk praksis i Danmark. At komme sig er noget, mennesker altid har gjort, det nye er erkendelsen blandt fagfolk i såvel sygehus- som socialpsykiatrien af, at folk rent faktisk kommer sig. Den erkendelse ændrer ved den måde, man tilrettelægger sit arbejde på, det ændrer på ens menneskesyn. Opgaven består således i at skabe så gode forudsætninger som muligt for at komme sig.
At komme sig socialt
Sundhedsfremmende aktivitet søger at fremme den enkeltes sundhed ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere egne ressourcer og handlekompetence. Der fokuseres på mobilisering af ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier frem for på risici. Sundhedsfremme har sine rødder i læren om sundhedens opståen og udvikling. I sundhedsfremmearbejdet er der fokus på begrebet “sund”, hvor sund forstås som en stærk følelse af sammenhæng, dvs. den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig. Sundhedsfremmearbejde kan foregå i alle interaktioner, såvel professionelle som borgere kan være aktører. Sundhedsfremmende indsatser er deltagerorienterede og dialogbaserede og kan være målrettet, såvel enkeltpersoner som befolkningsgrupper. Sundhedsfremme og forebyggelse anvendes som sideordnede, delvist overlappende begreber for at synliggøre forskellige strategier til at opnå og øge sundhed. Forebyggelse og sundhedsfremme indeholder gensidigt elementer af hinanden. Empowerment er et element i sundhedsfremme, der har til formål at bibringe borgere handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed. Individuel eller psykologisk empowerment relaterer sig til individets evne til at tage kontrol over eget liv. Lokalsamfunds og gruppers empowerment relaterer sig til kollektiv aktion for at få større indflydelse på og kontrol over levevilkår og livskvalitet. Målgruppen er individer, grupper eller lokalsamfund. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||