> Politik og planer > Politikker og strategier > Kost- og bevægelsespolitik for 0 til 16 årige


Kost- og bevægelsespolitik for 0 til 16 årige

Hvorfor en politik?

Sund kost og bevægelse giver energi, trivsel, forbedrer indlærings- og koncentrationsevnen og forebygger en lang række sygdomme. Og det er i høj grad i barndommen, vi grundlægger de sunde vaner.

 

Hvad enten man går i dagpleje eller er på vej ud af 9. klasse, er det vigtigt, at alle får muligheden for at få en god og sund kost og for at få bevæget sig tilstrækkeligt i form af leg og sport. Det skal Kost- og bevægelsespolitikken og den enkelte institutions handleplaner være garanter for.
 

Lolland Kommune vil med en kost- og bevægelsespolitik sikre, at alle børn og unge bliver opmærksomme på betydningen af en sund livsstil.

 

Hvordan iværksættes politikken? 
Kost- og bevægelsespolitikken skal inspirere og vejlede dagtilbud, skoler og SFO til at formulere deres egne handleplaner. De skal være det daglige redskab til at udføre politikken. Et meget væsentligt punkt er, at kost- og bevægelsespolitikken sætter gang i en debat og at kommunens dagtilbud og skoler har en holdning til den mad og de måltider, børnene indtager, samt at børn får bevæget sig aktivt.
 

Lolland Kommunes Sundhedstjeneste uddeler Kost- og bevægelsespolitikken til samtlige folkeskoler, privatskoler og efterskoler i Lolland Kommune og til dagplejer, vuggestuer, børnehaver og SFO'er. Sammen med politikken modtager skoler og institutioner eksemplarer af 'De 8 kostråd' fra Fødevarestyrelsen.

 

Hvem står bag?

Kost- og bevægelsespolitikken er udarbejdet i 2008 af personale fra dagtilbud (dagplejen, vuggestuer, børnehaver) og skole/SFO samt repræsentanter fra forældrebestyrelser, skoletandplejen, sektor sundhed og sundhedstjenesten og er godkendt af børne- og skoleudvalget den 4. 12. 2008. 

 

Få mere at vide:

 

Billede af forsiden af Kost- og bevægelsespolitikken for pørn og unge

 

Klik på billedet og download hele kost- og bevægelsespolitikken i pdf-format.

 

Eller kontakt Sundhedstjenesten og få tilsendt et eksemplar:

54676060 - Rudbjerg

54676162 - Holeby
 

Læs om de 8 kostråd på Fødevarestyrelsens websted: www.altomkost.dk