Indsatsen for sårbare børn og unge sker efter Lov om Social Service.
Denne indsats har en meget stor bredde, hvorfor det giver mening at underopdele i forsk. typer af indsatser for at kunne overskue det, og for at kunne formulere nogle rimeligt kontante mål for og krav til, hvad der bør og kan ske på de forskellige delopgaver.
Opgaven rækker fra rådgivning og vejledning til børn og deres forældre – over en lang række af mulige støttetiltag i og uden for hjemmet – til egentlige anbringelser i familiepleje og på døgninstitutioner.
I denne sammenhæng benævnes de ”del-politikområder”. Administrationen deler politikområdet op efter den målgruppe / det behov, der udløser henvendelsen / indsatsen:
A. Forældre til børn og unge
B. De mindste / små børn – de 0-5 årige
C. De halvstore børn – de 6-12 årige
D. De unge / teenagerne – de 13-17 årige
E. De hjemmefra-flyttede – de 18-23 årige
F. Evt. andre – afgrænselige målgrupper på tværs af alder
På den måde er det nemmest for alle parter at bruge de formulerede delpolitiker.
Generel politisk tilgang til indsatsen Uanset hvilket delområde eller hvilken målgruppe, der skal formuleres en delpolitik for, er der dog nogle generelle tilgange til indsatsen, som forudsætter politisk accept og opbakning for at kunne gennemføres.
Udgangspunktet for dem er en samlet afvejning i forbindelse med vedtagelsen af budget 2007 af behovet for en indsats ud fra indholdsmæssige hensyn og de økonomiske konsekvenser, det må have for Lolland Kommunes økonomi. Skal den økonomiske ramme holdes, forudsætter det en meget stram styring af, hvad der konkret sættes i værk.
Politisk forudsætning 1:
Lolland Kommune anbringer og foranstalter alene, når det er afgørende for barnets udvikling og trivsel, og fordi der er en konkret viden om at anbringelsen/foranstaltningen vil gøre en forskel i barnets muligheder for et godt voksenliv.
Foranstaltninger sættes i værk, når der er en rimelig grad af sikkerhed for, at det reelt hjælper på problemet. Foranstaltninger sættes som udgangspunkt ikke i værk, blot fordi vi har et behov for at gøre noget.
Politisk forudsætning 2:
Der etableres ikke standard-løsninger – men individuelt tilpassede konkrete løsninger til individuelle børn og unge.
Standardløsninger er ikke den rigtige, generelle løsning, fordi de har en tendens til at blive brugt også på situationer, de ikke rigtig passer på – fordi de er ’lige ved hånden’ og nemme at sætte i værk.
Det forhindrer ikke, at Lolland Kommune kan etablere tilbud med flere ensartede løsninger. Betingelsen er blot, at vi ud fra en konkret vurdering har fundet, at det er børnenes behov, hvor løsningerne så blot organiseres i fællesskab.
Politisk forudsætning 3:
Opgaverne skal så vidt muligt løses i lokalområdet. Et indgreb i et barns/en ungs liv skal være mindst muligt. Derfor bør alle former for foranstaltninger herunder også anbringelser så vidt muligt foregå i Lolland Kommune. Derved kan relationerne til familie og venskaber bedre bevares og bruges som en del af opgaveløsningen.
Det er vigtigt at skabe stabilitet i forhold til skolegang, venner og fritidsinteresser. Mange anbringelser af store børn/unge bryder sammen grundet det bliver svært at bevare eksisterende venskaber. Derfor skal der lægges vægt på at løse problemet i nærmiljøet og gøre brug af de ressourcer, der findes der.
Politisk forudsætning 4:
Der skal generelt arbejdes med tværfaglige løsninger. Opgaverne på børn og ungeområdet skal løses i et samarbejde mellem støttefunktioner – skole – dagtilbud – beskæftigelse & forsørgelse – socialpsykiatri – Børn- og Ungerådgivningen.
Børn og unges problematikker skal løses så tidligt som muligt og med mindst muligt indgriben fra de sociale myndigheder. En del af indsatsen kan meget vel handle om at inddrage forældrenes relationer med beskæftigelse og forsørgelsen samtidigt med, at Børn- & Ungerådgivningen og Støttefuktioner har fat i barnet / den unge. Beskæftigelse & Forsørgelse er ikke kun relevant, når den unge selv skal ud ’i livet’.
Grundlæggende værdier i Lolland Kommune
DET GODE BØRNELIV:
Alle børn og unge har ret til:
Forældre
Lolland Kommune
DELPOLITIK SÅRBARE BØRN OG UNGE 2007
Delpolitik-område for forældre til Børn og unge (A)
Emne: Forældreinddragelse og ansvar
Mål:
I Lolland kommune inddrages forældre og børn aktivt i løsning af familiens vanskeligheder. Fokus er således rettet mod medinddragelse, men også mod ansvarliggørelse i forhold til forældrerollen. Lolland kommune ønsker at tage udgangspunkt i både forældre og børns ressourcer og via disse støtte og motivere familierne til forandring.
Indsatser:
I Lolland kommune inddrages og forpligtes forældrene aktivt i undersøgelsesprocessen, således at de selv er medvirkende til identificering af familiens støttebehov. Endvidere ansvarliggøres forældrene via handleplaner og skriftlige aftaler. Barnet og den unge sikres inddraget via samtaler, samt aktiv inddragelse i udarbejdelse af foranstaltningstiltag.
For at sikre en helhedsorienteret indsats inddrages alle sektorerne i Lolland kommune, som er relevant i forhold til at belyse den samlet situation (Beskæftigelse og forsørgelse, samt socialpsykiatrien). Målet er således ikke alene at arbejde med familiedynamikken, men også at sikre støtte og fastholdelse i forhold arbejdsmarkedet, behandling eller lign.
Evaluering:
Evaluering via bruger/tilfredshedsundersøgelser
Delpolitik-område for de mindste/små børn – 0-5 årige (B)
Emne: Tidlig indsats til forældre med børn i førskolealderen.
Mål:
I Lolland kommune skal barnet og forældrene sikres en tidlig forebyggende indsats. Målet er således at få identificeret og udredt barnet og forældrenes vanskeligheder og støtte behov på et så tidligt tidspunkt som muligt.
Indsatser:
Den tidlige indsats skal ydes tværfagligt imellem jordmødre – læger – sundhedsplejersker – vuggestue – dagpleje – børnehave – PPR og rådgivere og til sidst i forløbet skolen, således at indsatsen muliggør en større kontinuitet i barnets liv og udvikling. Fokus skal rettes mod barnets overgange fra dagtilbud til skole for herigennem at sikre sammenhæng i barnets og forældrenes eventuelle støttebehov.
For at sikre den tværprofessionelle og tidligt forebyggende indsats etableres der åben rådgivning på alle kommunens skoler med deltagelse af sundhedsplejerske, psykolog og rådgiver. Endvidere etableres tværprofessionelt sammensatte distriktsteams, hvis opgave bl.a. er at sikre fokus på den tidligt forebyggende indsats.
Der etableres kompetenceudviklingsforløb for fagpersonale på primærområdet, således at de bliver i stand til at identificere og siden støtte de særligt udsatte børn.
Evaluering:
Udviklingsafdelingen gennemfører en kvalitativ undersøgelse af den åbne rådgivning samt af distriktsteamenes funktion. Formålet er således bl.a. at undersøge om de ændrede arbejdsmetoder har sikret en tidligere forebyggende og mere kvalificeret indsats.
Delpolitik-område for 6-12 årige børn (C)
Emne: Drenge og piger med stærkt afvigende social adfærd
Opgave:
Disse børn opleves som en stor udfordring for skolen (de andre børn, lærerne og forældrene). Hvordan tackler vi dem?
Indsatser:
Udgangspunktet er, at Lolland kommune ikke anbringer disse børn. Der må i stedet iværksættes andre typer tiltag inden for rammerne af skolevæsenet (undervisning og fritid), der gør det muligt at rumme dem der. På den måde fastholdes de i normalsystemet. Familie- og fritidsrelationer bevares i det omfang, de kan bruges konstruktivt i opgaveløsningen.
Det kan blive nødvendigt at investere i etablering af de rigtige rammer omkring målgruppen. Der er i flere af de eksisterende kommuner skolelignende tilbud, der er udtryk for denne tanke.
Evaluering:
Ovenstående indsatser forventes, at medføre målbare forandringer inden for følgende områder:
· Færre registrerede børn uden skoletilbud og dermed færre udskrivninger
· Færre anbringelser direkte foranlediget af manglende eller utilstrækkeligt skoletilbud
· Øgede forebyggende udgifter med fokus på støtte i hjemmet samt i fritiden
Ovenstående evalueringspunkter følges op i slutningen af 2007. Evalueringerne forventes umiddelbart gennemført via budgetmæssig opfølgning, samt statistisk opgørelse af udskrevne børn.
Delpolitik-området for unge fra 13 til 17 år (D)
Emne: Unge / teenagere med familieproblemer
Opgaven:
Teenagegruppen opleves ofte som et problem af både forældrene, skole og omverden, fordi de ikke har lyst til at bo hjemme. Problemet starter i familien som et ”almindeligt” teenageroprør med familiens spilleregler; men i takt med at det kommer ud af kontrol i familien, bliver det et problem for skolen og øvrige omgivelser. Hvordan tackles opgaven?
Indsatser:
Lolland kommune anbringer som udgangspunkt ikke teenagere (13 – 17 årige), blot fordi der er store problemer med at rumme dem i familien og skolen. Forældrene skal fastholdes i deres ansvar for de unge, således at de unge kan forblive i hjemmet. En fastholdelse i hjemmet kræver en målrettet indsats i forhold til ungegruppen og deres familier, bl.a. ved opbygning af tilbud i lokalområdet. Endvidere skal myndighedsindsatsen intensiveres.
I tilfælde hvor unge har psykiatriske diagnoser eller en så afvigende social adfærd, at de ikke kan rummes i hjemmet, skal der etableres lokale bomuligheder med relevant støtte. Målet er her, at fastholde lokale tilbud, således at den unge forbliver i tilknytning til hidtidigt netværk.
Parallelt med ovenstående, skal skolen i samarbejde med Børn- og Ungerådgivningen og Ungdommens uddannelsesvejledning skabe de rette rammer for et fornuftigt ungdoms- og voksenliv efter skoletiden. Endvidere skal der etableres et tæt samarbejde med ”Beskæftigelse og forsørgelse samt ”Socialpsykiatri og Voksenhandicap”, således at de unge støttes bedst muligt.
Evaluering
Ovenstående indsatser forventes, at medføre målbare forandringer inden for følgende områder:
- Væsentligt færre anbringelser af unge i aldersgruppen 13 – 17 år
- Udbygning af lokale forebyggende tiltag i forhold til målgruppen
Ovenstående evalueringspunkter følges op i slutningen af 2007. Evalueringerne forventes umiddelbart gennemført via budgetmæssig opfølgning, samt statistisk opgørelse af anbragte børn. Endvidere bliver der gennemført evaluering af ungerådgivningens organisationsform i slutningen af 2007.
Delpolitik-området for unge fra 18 til 22 år (E)
Emne:
Unge der har svært ved at komme i gang på fornuftig vis efter skolen – og fastholde et fornuftigt forløb i længere tid.
Opgaven:
Disse unge skal hjælpes ind i et uddannelsesf |