Den Politiske Aftale

Den politiske aftale er det politiske styringsgrundlag mellem Lolland Kommunes Byråd og Direktionen.

 

Aftalen udstikker rammebetingelserne for den politiske kurs og prioritering i årene 2011 til 2013. Det er en beskrivelse af strategier for indsatsområder og konkrete mål. Den politiske Aftale blev endeligt vedtaget af byrådet i foråret 2011.

 

Aftalen peger på seks overordnede indsatsområder:

 

Fra barn til voksen – omfatter en bredt anlagt indsats for at bryde den sociale arv, herunder sikring af en solid kvalitet i dagtilbud og skole og højnelse af de unges uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning.
 

Økonomi i balance – omfatter indsatser i forhold til økonomistyring og organisationstilpasning. Målet på kort sigt, men med vedvarende effekt, er at fjerne ubalancen mellem budgetter og aktiviteter. Midlet er bl.a. kapacitetsstyring i forhold til befolkningsstørrelse.
 

Landdistriktsudvikling – fokuserer på indsatser, der styrker landområderne og landsbyerne i kommunen, både i samspillet med attraktive byer og centerlandsbyer og i forhold til borgerinddragelse, borgernær service, kulturudbud mv.
 

 

Attraktiv pendlerkommune – handler om styrke muligheden for at bo i Lolland Kommune og samtidigt arbejde eller studere uden for kommunen. Det skal bl.a. ske gennem tilpasning af åbningstiderne i kommunale institutioner.

 

Erhvervsudvikling og Femern Bælt strategi – handler om de udfordringer og muligheder, der ligger i den kommende faste forbindelse over Femern Bælt, primært i forhold til infrastruktur, mulige produktionssteder, opgradering af det lokale erhvervsliv, arbejdsstyrke samt turisme.

 

Digitalisering og borgerbetjening – sætter fokus på udfordringerne i forhold til procesoptimering og forenkling af arbejdsgange, der giver forbedret  orgerbetjening og administrativ effektivisering vha. indsatser i forhold til afbureaukratisering og digitalisering.

 

 

Kontakt

 

 

Henrik Madsen 

Tlf.: 24 82 90 88

E-mail:

henmad@lolland.dk
 

Den politiske aftale 2011-2013

 

Hent hele Den politiske aftale (pdf)