> Politik og planer > Aftalestyring


Aftalestyring

Aftalestyringen i Lolland Kommune
 
Præsentation
 
Aftalestyringen er vedtaget af byrådet i Lolland Kommune den 28. juni 2007. Byrådet har besluttet, at styringen i kommunen skal basere sig på stor decentral kompetence kombineret med dialogbaseret aftalestyring.
 
Aftalestyringen er beskrevet i Lollandsmodellen, som fastlægger den administrative organisering og styring i Lolland Kommune.
 
Aftalestyringen udmønter sig konkret i aftaler på to niveauer:
 
Den politiske aftale, som indgås mellem byrådet og direktionen. Den politiske aftale fastlægger fokusområder, mål og indsatser for direktionen i aftaleperioden. Den politiske aftale er flerårig.
 
Den decentrale aftale, som indgås mellem direktionen og den decentrale enhed (f.eks. en skole). Den decentrale aftale fastlægger fokusområder, mål og indsatser for den decentrale enhed i aftaleperioden. Den decentrale aftale er etårig.
Den decentrale aftale tager afsæt i den politiske aftale, fagpolitikker og tværgående politikker. Igennem den decentrale aftale omsættes de overordnede politiske og ledelsesmæssige mål til konkrete mål og indsatser på den decentrale enhed. Aftalestyringen styrker således sammenhængen mellem de overordnede mål og den konkrete opgaveløsning overfor borgerne.
 
 
Den decentrale kompetence i Lolland Kommune er fastlagt i decentraliseringsgrundlaget, som beskriver det konkrete råderum, som de decentrale ledere har i forhold til økonomi, personale, løn, IT, indkøb og fast ejendom.
 
 
Det samlede koncept for aftalestyringen består af:
 
·          Lollandsmodellen
 
·          Den politiske aftale
 
·          De decentrale aftaler
 
·          Decentraliseringsgrundlaget

Kontaktperson:
Lene Janik
Udvikling og Erhverv
Tlf.: 29 16 21 78