Visionen for Lolland Kommune

Sammenlægningsudvalget vedtog d. 12. december 2006 følgende vision for Lolland Kommune:
Visionen for Lolland Kommune:
Sammen vil vi udvikle Lolland til at være det bedste sted i Danmark for mennesker og virksomheder, der aktivt vil bruge kommunens unikke natur til at udfolde et indholdsrigt liv – individuelt og i samspil med andre.
Lolland skal give plads og muligheder for alle. Vi vil skabe energi og vækst med udgangspunkt i Lollands naturlige ressourcer.
Lolland er en del af verden omkring os.
Det vil vi sammen gøre ved at:
  • Sørge for gode boliger og jobs til alle.
  • Udvikle og tiltrække erhvervsliv, uddannelser og forskning, der baserer sig på naturen.
  • Inddrage vores kulturarv som en aktiv del af Lollands liv og attraktioner.
  • Give borgerne mulighed for at uddanne sig, så de kan varetage jobs i et dynamisk erhvervsliv med naturen som udgangspunkt.
  • Styrke bevidstheden hos borgere og omverden for Lollands særlige kvaliteter.
  • Være åbne over for verden omkring os.
  • Værdsætte borgernes engagement og sørge for en ligeværdig dialog.
  • Åbne Lolland over for det internationale samfund.