> Om Lolland Kommune > Kvalitetskontrakter > Teknik & Miljø


Teknik & Miljø

 

Kvalitetsmål


Sagsbehandlingen i Teknik- og Miljømyndighed er af høj faglig kvalitet, effektiv og ensartet
.

Dette er sikret ved implementering og ajourføring af kvalitetsstyringssystemet, herunder procedurer, tilstrækkelig uddannelse af medarbejderne og samarbejde på tværs af teams, hvor det er relevant.
Systemet er eksternt auditeret og certificeret den 10. november 2009.
Systemet skal eksternt auditeres hvert år for at opretholde certificeringen, og skal hvert 4. år re-certificeres.


 

Brugerne har tillid til og er tilfredse med sagsbehandlingen i Teknik- og Miljømyndighed.

Brugernes tillid og tilfredshed måles ved hjælp af brugertilfredshedsundersøgelser. Brugertilfredshedsundersøgelserne evalueres, og der udarbejdes handlingsplaner med henblik på eventuelle forbedringer.

Kvalitetsstyregruppen beslutter i begyndelsen af hvert kalenderår, om der skal iværksættes brugertilfredshedsundersøgelse, og på hvilket sagsområde.


 

Procedurer, rutiner og dokumenter (fx brevskabeloner) skal understøtte den individuelle sagsbehandling, så både nye og erfarne medarbejdere kan udføre sagsbehandling på et kvalificeret grundlag.

Der udarbejdes relevante, anvendelige procedurer og arbejdsværktøjer på et tilstrækkeligt niveau. Udarbejdelsen sker løbende i forbindelse med udarbejdelsen af de enkelte procedurer og når der opstår behov. Endvidere forpligtes medarbejderne til løbende at indberette fejl og forslag til forbedringer. 


 

Afgørelser, information og øvrige henvendelser til brugerne skal formidles på en imødekommende, korrekt og forståelig måde.

Brugernes opfattelse af skrivelserne måles ved hjælp af brugertilfredshedsundersøgelser, og tekster revideres løbende.


 

Kvitteringsskrivelse udsendes snarest muligt og inden for 10 arbejdsdage, såfremt det skønnes, at henvendelsen ikke kan færdigbehandles inden for 10 arbejdsdage.

Dette sikres ved at de fastlagte procedurer følges.

 

Lolland Kommune

Jernbanegade 7

4930 Maribo

T: 54 67 67 67


Kontaktperson
Miriam Helsing
mihe@lolland.dk