Vækstplan Lolland
Vækstplan Lolland er en samlet plan, der skal identificere konkrete initiativer og indsatser, der kan skabe vækst og udvikling på vores egn. Den umiddelbare anledning til vækstplanen var Vestats lukning i efteråret 2010. Lolland Kommune står i spidsen for vækstplanen, og samtidig er det Kommunens ansvar at prioritere mellem planens initiativer og realisere de mest hensigtsmæssige, når den samlede plan ligger klar. Efter forventningerne i løbet af efteråret 2011.
Fra idé til projektAt skabe vækst på Lolland kræver en bred indsats fra mange aktører. Der er brug for rigtig mange projektidéer - og dem er der heldigvis mange af blandt kommunens borgere. Omkring 200 har allerede givet deres bud på, hvad vi skal leve af i fremtiden, og deres idéer er samlet i en hvidbog. Nu har alle interesserede borgere muligheden for at medvirke til at bære disse - eller andre - idéer videre til noget mere konkret. Til egentlige velovervejede projekter.
Hjælp til projektmodningVi ved, at det er svært, at komme fra en god idé til et færdigt projekt, og derfor vil Kommunen gerne være med til at gøre denne proces lidt lettere. Det gør vi med et projektmodningsforløb, der er et tilbud til jer, der har lyst til og mod på at tage springet fra idé til egentligt projekt.
Værktøjer, rådgivning og netværkMed forløbet bidrager Kommunen til borgernes projektmodning med
OpstartsmøderProjektmodningsforløbet blev skudt i gang onsdag d. 4. maj på et borgermøde hos Claus & Kristinas Spisehus i Nakskov. På mødet blev der taget initiativ til 4 projektgrupper:
Disse og andre grupper og borgere har som opfølgning på borgermødet d. 4. maj haft mulighed for at mødes på to projektværksteder d. 11. og 19. maj i Bibliotekets mødesal i Nakskov.
Inspirationskort - kom godt igangInspirationskortene er et redskab, der kan hjælpe jer med at konkretisere jeres idé til et projekt. Kortene sikrer, at I kommer hele vejen rundt om de forhold, der er væsentlige, når man former et projekt. Det er forhold omkring idéens indhold, målgruppe, efterspørgsel, konkurrence og gennemførlighed. Kortene er ikke bare en tjekliste. Arbejdet med dem er dynamisk. Det betyder, at det I tænker, når I arbejder med ét kort, kan påvirke det som I allerede er kommet frem til, da I arbejdede med et af de andre. Der er behov for hele tiden at vende tilbage og springe mellem kortene. Lige indtil I synes, at det ikke giver mere.
Hvad mangler vi? Samtidig med, at kortene giver jer en systematisk fremgangsmåde, sikre de også, at I hele tiden får lejlighed til at spørge jer selv, hvor I strander og hvorfor. Når I er blevet klare på det, så kan I bruge Vækstsekretariatet.
Vækstsekretariatet - en krog til kommunenMed base i Udvikling og Erhverv stiller Vækstsekretariatet sig til rådighed med:
Følg med herDe værktøjer, der er til rådighed i projektmodningsforløbet, vil løbende blive tilgængelige i en værktøjskasse på denne side. |
Vækstsekretariatet
Camilla Nissen Tlf.: 30 46 57 77 E-mail: canis@lolland.dk
Henrik Madsen Tlf.: 24 82 90 88 E-mail: henmad@lolland.dk
Lone Gjerulff Bak Tlf. 29 46 66 78 E-mail: logba@lolland.dk
|
Dokumenter og redskaber
Hvidbog fra borgermøde 7. december 2010. (pdf)
Revideret hvidbog fra borgermøde 4. maj 2011. (pdf)
Inspirationskort til projektmodning. (pdf)
Fundraising Håndbog. (pdf) |