> Erhverv > For virksomheder


For virksomheder

Pil Flyt din virksomhed til Lolland Kommune eller opret ny virksomhed

Det er nemt at oprette eller flytte sin virksomhed til Lolland Kommune. Kommunens kvalificerede erhvervsrådgivere hjælper dig på vej og gør alt for en hurtig og smidig sagsbehandling.

 

Har du et seriøst ønske om at etablere virksomhed i Lolland Kommune, er vores tilbud til dig:

 

Møde med rådgiver inden for 72 timer

Du tager kontakt med en af vores erhvervsrådgivere. Vi garanterer, at du inden for 72 timer får et møde med os.

 

Oversigt over omkostninger og tidsplan 

Ved mødet får du en oversigt over projektets etableringsomkostninger i kommunen, og hvilke opgaver kommunen og du selv skal løse. Samtidig får du en tidsplan for, hvornår din sag kan være færdigbehandlet.

 

Samme kontaktperson i hele forløbet

Efter mødet tilknytter vi dig en faggruppe og en kontaktperson, som vil rådgive og følge din sag gennem projektet. Fordelen er at du har én indgang til kommunen og altid har en rådgiver at henvende dig til i hele forløbet.

 

Pil Rådgivning om udviklingsmuligheder

Overvejer du udvikling af din virksomhed eller dit forretningsområde gennem produktudvikling, udvidelse af markedsområde eller formulering af strategier? En række lokale samarbejdspartnere står til rådighed for dig og din virksomhed med gratis og uvildig vejledning, information og service på en lang række områder.

 
Erhvervsråd Lolland-Falster 

Erhvervsråd Lolland-Falster markedsfører området nationalt som et attraktivt vækstområde, medvirker til at skabe optimale rammer for erhvervslivet, tiltrækker nye virksomheder og investeringer og yder erhvervsliv og tilflyttere rådgivning og information om etablering, drift og udvikling.

 

Grønt Center
Grønt Center varetager forsknings- og udviklingsopgaver og rådgivning inden for jordbrug, levnedsmiddel- og nonfoodindustri samt udvikling af landdistrikter. Grønt Center udfører laboratorieanalyser, markforsøg, testproduktioner, proces- og produktudvikling.

 

Syd-Tek Teknologi- og Udviklingscenter
Syd-Tek Teknologi- og Udviklingscenter har aktiviteter indenfor viden, innovation og internationalisering gennem virksomhedsprojekter med deltagelse af forsknings- og udviklingsinstitutioner og udenlandske partnere.

 

 

Andre nyttige links og værktøjer

 

www.dvca.dk - Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA) er en medlemsforening stiftet i år 2000, der har til formål at styrke medlemmernes forretning, netværk og kompetencer.

100 svar.dk - svar på de typiske problemer, en iværksætter eller ejer / leder kan få i forbindelse med det at drive en virksomhed

match-online.dk - danmarks kontaktbørs for køb og salg af virksomheder

Skat - Skats hjemmeside

Eksportstart - Danmarks Eksportråds hjemmeside for små og mellemstore virksomheder.