> Borger > Teknik og miljø > Veje og trafik > Snerydning og glatførebekæmpelse


Snerydning og glatførebekæmpelse

Sne og glatte veje
Lolland Kommune rydder vejene for udhængende eller nedfaldne grene, henkastet eller tabt affald – og is og sne.  Både det offentlige og de private grundejere har pligter ved ”Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje”


Sne ryddes i denne rækkefølge:
1. De primære ruter, som er de stærkt befærdede af biler og busser, saltes og ryddes først for sne.
2. De sekundære ruter, som er de mindre befærdede veje og skolestier, saltes og ryddes herefter.

Se også skemaet prioritering af snerydning og oversigtskort.


Snerydning, grusning eller saltning på veje og fortove
Når der ryddes sne på kørebanerne, kan indkørsler og fortove blive kastet til med sne. Det er desværre ikke muligt for kommunen at rydde indkørsler og fortove, hvorfor det er overladt til den enkelte grundejer.

Sneen køres væk, når arealerne i vejrabatten (stykket mellem kørebane og fortov) er fyldt op. Cykelstier og fortove skal ikke fungere som depoter for sne.
Bekæmpelse af glat føre (saltning og grusning) sker på alle primære ruter, medens boligveje normalt ikke saltes.

 

Hvornår skal sneen bekæmpes?
Snerydning og saltning/grusning skal udføres straks efter, at det er holdt op med at sne eller når vejene er glatte.


Grundejerens forpligtelser
Hvis du er grundejer har du ansvaret for at avisbud, postbud, renovationsarbejder m.fl. har en sikker adgangsvej til din ejendom.


Din ejendom ligger ved offentlig vej
Du har pligt til at salte, gruse og rydde for sne på fortovet langs din ejendom, ligesom du har ansvaret for at adgangsvejen til renovationsstativet er ryddet og sikker.

 

Din ejendom ligger på privat fællesvej
Udover de ovenfor nævnte forpligtelser har du pligt til at rydde, salte eller gruse på den del af vejen der er din.
Det er grundejeren, der er erstatningspligtig, hvis et menneske kommer til skade, fordi vej eller sti har været glat eller ikke har været ryddet for sne.

 

 

Har du spørgsmål om pligt som grundejer:

 

 

Drift:

Driftsleder Kjeld Jensen 54677203

parkogvej@lolland.dk

 
Øvrige informationer:
Vintertrafik: www.vintertrafik.dk
Vejrudsigt:
www.dmi.dk
 

Værd at vide
Informationen gælder for en normal vinter, og såfremt intet andet er besluttet, følges de deri fastsatte retningslinjer.

Opstår der en unormal vejrsituation, sættes denne plan ud af funktion og der træffes aftale om andre retningslinjer for vintervedligeholdelse.
 

Park og Vej
 
Skolevej 1
4900 Nakskov
tlf. 54 67 72 47
 
Ekspeditionstider:
Man-tor 8 - 15
Fre        8 - 12