> Borger > Teknik og miljø > Miljø > Landbrug > Gyllebeholdere


Gyllebeholdere

 

Regler om etablering af gyllebeholderbarrierer, terrænændringer og beholderalarmer jf. § 15 a i husdyrgødningsbekendtgørelsen

 

Lolland Kommune gør alle ejere af en gyllebeholder opmærksom på, at der i februar 2011 trådte nye regler i kraft vedr. eksisterende gyllebeholdere jf. Bek. 100 af 09.02.2011.

 

Det betyder at:

  • Alle gyllebeholdere, der ligger enten i risikoområde eller indenfor eller nærmere end 100 meter fra vandløb/sø over 100 m2, skal være udstyret med alarmsystem.
  • Gyllebeholdere, der ligger indenfor risikoområder, men er beliggende mere end 100 meter fra vandløb/sø over 100 m2, skal etablere terrænændring + alarmsystem.
  • Gyllebeholdere, der både ligger i risikoområde og indenfor eller nærmere end 100 meter fra vandløb/sø over 100 m2, skal etablere gyllebarriere + alarmsystem. Alternativt til etablering af gyllebarrieren er afvikling, når beholderen er 20 år gammel.

 

Hvis din gyllebeholder er opført før den 15. februar 2011 og omfattet af ovenstående, skal afværgeforanstaltningerne være etableret senest 1. januar 2012. Dog skal afviklingsplan indsendes til kommunen senest 1. oktober 2011.

 

Etableringen skal anmeldes til kommunen, inden den foretages.

 

Kort over risikoområder:

Inde på miljoeportalen kan man finde oplysninger om ens gyllebeholder er beliggende i et risikoområde.

 

Hvor kan jeg læse mere?

Ved at følge nedenstående link, kan du læse den vejledning Miljøstyrelsen har udarbejdet om husdyrgødningsbekendtgørelsens § 15 a. Her kan du kan læse om, hvilke regler der gælder for din gyllebeholder, og en beskrivelse af, hvordan kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 15 a opfyldes.

Se vejledningen her

 

Som alternativ til opførelse af en beholderbarriere kan beholderen afvikles. Vælges denne løsning, skal beholderejeren indsende en afviklingsplan til kommunen senest d. 1. oktober 2011. Som bilag 3 til vejledningen er der indsat et skema, som ejere af beholdere kan udfylde og indsende som afviklingsplan til kommunen.

 

Natur- og miljøteamet

Jernbanegade 7

4930 Maribo

Tlf.: 54 67 67 67