> Borger > Teknik og miljø > Byggeri og ejendomme > Landzone


Landzone

Ansøgningsskema

Ansøgning om landzonetilladelse

 

Administrationsgrundlag for landzonesager
(planlovens §§ 34-38)
 

 
Indhold
 
Planlovens landzonebestemmelser
  1. Udstykning
    Bebyggelse
  2. Boligbyggeri.
  3. Sommerhuse, fritidshuse, campingvogne, fritidsanlæg
  4. Erhvervsbyggeri 
  5. Ændret anvendelse af bygninger 
  6. Ændret anvendelse af bygninger til beboelse
  7. Ændret anvendelse af ubebyggede arealer
  8. Anlæg af søer/vandhuller 
  9. Etablering af put and take fiskeri 
  10. Byggeri til landbrug, skovbrug og fiskeri

 

Du kan finde en forklaring til de forskellige udtryk, som der bliver nævnt i nedenstående tekst ved at klikke på linket Ordforklaring.

 

 

Indledning

Som udgangspunkt må der ikke udstykkes, bygges eller foretages ændringer i anvendelsen af bygninger eller arealer, der ligger i landzone uden tilladelse fra kommunen.
 
Arealanvendelsen i landzonen administreres på baggrund af lov om planlægning §§ 34-38 og region-, kommune- og landzonelokalplaner. Herudover er Naturklagenævnets afgørelser med til at fastlægge praksis.


Overflødiggjorte landbrugsbygninger - grænsen mellem § 35, 36 og 37I planlovens § 36, stk.1, er oplistet en række af projekttyper, som ikke kræver landzonetilladelse, mens § 36, stk. 2, beskriver de krav, der stilles til bygninger, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. I Planlovens § 37 er oplistet en række muligheder for at tage overflødiggjorte landbrugsbygninger i brug til andre formål uden landzonetilladelse. Den ændrede anvendelse skal dog anmeldes til kommunen før bygningen tages i brug.
 

Følgende kræver ikke landzonetilladelse (jf. planlovens § 36, stk. 1): 
 
  1. Udstykning efter § 10, stk. 1 og 3, i lov om landbrugsejendomme, til samdrift med en bestående landbrugsejendom.
  2. Udstykning af en skovejendom efter § 6, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om landbrugsejendomme.
  3. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, jf. dog stk. 2.
  4. Ibrugtagen af bebyggelse eller arealer til landbrug eller skovbrug eller til brug for udøvelse af fiskerierhvervet.
  5. Udstykning, byggeri eller ændret anvendelse i det omfang, dette er påbudt i en afgørelse efter §§ 19 d- 19 f eller bestemt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i denne lov.
  6. Indvinding af råstoffer i jorden.
  7. Byggeri, der efter bygningsreglement for småhuse er fritaget for krav om byggetilladelse, og som ikke medfører oprettelse af en ny bolig.
  8. Byggeri, der i bygningsreglement er fritaget for krav om byggetilladelse, og som etableres til brug for offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tv-modtagelse.
  9. Til- og ombygning af helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m².
  10. Helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig.
  11. Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)til et regionalt jordkøbsnævns formål.
  12. Opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper.
  13. Byggeri til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning.

Dog stilles i visse tilfælde krav til beliggenhed og udformning (jf. planlovens § 36, stk. 2):
Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1, for så vidt angår beliggenheden og udformningen af bygninger som omhandlet i stk. 1, nr. 3, 12 og 13, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. For så vidt angår gyllebeholdere, skal der meddeles tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal være betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning, og at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften.

 
Mulighed for at frastykke boliger og forholdet til klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen (jf. § 36, stk. 3, og stk. 4)
§ 36, stk. 3: Der kan kun i særlige tilfælde meddeles tilladelse efter § 35, stk. 1, til frastykning af en bolig, der er opført på en landbrugsejendom i henhold til bestemmelsen i § 36, stk. 1, nr. 12.
§ 36, stk. 4: Bestemmelserne i § 36, stk. 1, nr. 12 og 13, gælder ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven.

 
Ibrugtagning af overflødiggjorte landbrugsbygninger - § 37:
Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom kan uden landzonetilladelse tages i brug til: 
  • Håndværksvirksomhed
  • Industrivirksomhed
  • Mindre butikker (op til 250m2), såfremt landbrugsbygningen ikke ligger inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen.
  • Én bolig per ejendom i overflødiggjorte driftsbygninger, såfremt landbrugsbygningen ikke ligger inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen.
  • Lagerformål
  • Kontorformål, herunder visse forenings- og fritidsformål
Det er en forudsætning, at bygningerne ikke om- eller tilbygges væsentligt, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Det er endvidere en forudsætning, at anvendelsen er anmeldt til byrådet, jf. § 38.
 
 
Ibrugtagning af overflødiggjorte landbrugsbygninger § 38
Anvendelse af bygninger til virksomheder som beskrevet i § 37, må kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunen. Kommunen skal påse, om betingelserne efter § 37 er opfyldt. Såfremt kommunen ikke har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, kommunen har modtaget anmeldelsen, kan bygningerne tages i brug.
 
Anmeldelser efter § 38 skal indeholde alle oplysninger til brug for kommunens vurdering af om betingelserne i § 37 er opfyldt. Herunder bygningens alder og oplysninger om bygningens ejerforhold. Desuden skal der gives en beskrivelse af den virksomhed der ønskes etableret.
 
Hvis anmeldelsen ikke indeholder de fornødne oplysninger, skal kommunen også reagere inden 2 uger. Når de nødvendige oplysninger er modtaget, har kommunen igen 2 uger til at vurdere sagen.
Bygningerne må ikke tages i brug før de 2 uger er gået, medmindre kommunen skriftligt har meddelt, at betingelserne er opfyldt.
 
Hvis betingelserne i § 37 ikke er opfyldt, må bygningerne ikke tages i brug før forholdet er bragt i overensstemmelse med reglerne i § 37, eller der er opnået sædvanlig landzonetilladelse efter planlovens § 35.
 
Selv om kommunen finder, at det anmeldte er i overensstemmelse med bestemmelserne i planlovens § 37, bør kommunen inden udløbet af 2-ugers fristen gøre opmærksom på, hvis relevante bestemmelser i anden lovgivning eventuelt kan hindre virksomhedens etablering.
 
 

Praktisk information om ansøgningsmateriale, høring, orientering og annoncering

Ansøgning 
Til brug for fremskaffelse af alle relevante oplysninger fra ansøgeren anvendes et til formålet udarbejdet skema. Skemaet kan hentes her skema til ansøgning om landzonetilladelse
 
 
Orientering
Hvis ejendommen er beliggende uden for de afgrænsede landsbyer og lokalplanlagte områder i landzonen sendes sagen straks til orientering hos naboer, med en 14 dages frist.
 
Hvis zonesagen betragtes som værende af underordnet betydning, kan man undlade naboorientering, jf. lovens § 35, stk. 6.
 
 
Afgørelser
Tilladelser kan tidligst meddeles ansøgeren, når der er forløbet 2 uger efter at kommunen har givet en skriftlig orientering om ansøgningen til naboer til den omhandlende ejendom. 
Sager der ikke er omfattet af administrationsgrundlaget for landzone eller sager som administrationen vurderer, indeholder principielle og/eller atypiske aspekter, forelægges Teknik- og Miljøudvalget til afgørelse.
 
 
Klage over afgørelser
Eventuelle klager over afgørelser truffet af administrationen vil blive sendt videre til behandling i Naturklagenævnet.
 
 
Annoncering
Tilladelser annonceres med 4 ugers klagefrist. Annonceringen vil ske i relevante dag- og ugeblade og på Lolland Kommunes hjemmeside: www.lolland.dk

Du skal være opmærksom på, at selvom der ikke kræves landzonetilladelse kan det godt være, at det kræver andre typer godkendelser fra kommunen, fx byggetilladelse eller dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Er du i tvivl, bør du altid henvende dig til kommunen, der kan oplyse dig om gældende regler.
Hvis du som borger ønsker at udstykke, bygge eller ændre anvendelse af bygninger eller arealer i det åbne land, skal du altid henvende dig til kommunen.
 
Dette er Lolland Kommunes grundlag for at administrere planlovens landzonebestemmelser. Her kan du blandt andet se proceduren for ansøgninger, og hvilke tilladelser der normalt kan forventes givet i medfør af lovgivningen, gældende planlægning og praksis.
 
Administrationsgrundlaget er i overensstemmelse med bestemmelserne i planlovens §§ 34-38, samt det eksisterende plangrundlag for Lolland Kommune, hvilket vil sige regionplanen for Storstrøms Amt og kommuneplanerne for Holeby, Højreby, Maribo, Nakskov, Ravnsborg, Rudbjerg og Rødby, samt gældende landzonelokalplaner. Kommuneplanerne for de tidligere kommuner vil fortsat være gældende, indtil de erstattes af en ny kommuneplan for Lolland Kommune.
Administrationsgrundlaget er udarbejdet for at sikre en smidig og hurtig sagsbehandling af de mest almindelige typer af ansøgninger og som en generel orientering til ansøgere. 
Teknik- og Miljøudvalget har på møde den 6. december 2007 bemyndiget administrationen til at træffe afgørelser i alle landzonesager, som falder indenfor dette administrationsgrundlag. Øvrige ansøgninger vil blive behandlet af Teknik- og Miljøudvalget


Planlovens formål 

Planloven har til formål at sikre, at den sammenfattende fysiske planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. 
Loven skal særligt sikre, at udviklingen sker ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering, hvor værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skabes og bevares, hvor de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, hvor forurening af luft, vand, jord forebygges, støjulemper undgås og hvor offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.
 
Landzoneadministrationen skal sammen med kommune- og lokalplanlægningen sikre en hensigtsmæssig udvikling inden for rammerne af planlovens formål. Administrationen sker på baggrund af de til enhver tid gældende forudsætninger af planmæssig, samfundsøkonomisk eller anden art, hvorfor bestemmelserne også er både et fleksibelt og effektivt redskab til at varetage lovens formål.
 

Planlovens landzonebestemmelser

Arealanvendelsen i landzone administreres på baggrund af lov om planlægning §§ 34-38 med tilhørende vejledning, region- og kommuneplanens afsnit om byudvikling, naturressourcer, erhvervsinteresser m.m. samt Naturklagenævnets afgørelser.
 
Efter planlovens § 34 er hele landet inddelt i tre zoner: Byzone, landzone og sommerhusområder. På hjemmesiden Danmarks Miljøportal kan du se de forskellige plangrænser.
 
Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og samtidig sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for det gennem region-, kommune- og lokalplanlægningen.

Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden (uplanlagt) bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Udover at værne om natur og landskab er varetagelsen af de primære erhvervsinteresser således blandt de hensyn, der ligger bag landzonebestemmelserneAdministrationen af landzonebestemmelserne skal ske ud fra planlovens overordnede formål som nævnt ovenfor. Ved den enkelte ansøgning om landzonetilladelse skal kommunen foretage en vurdering og afvejning af en række forskellige hensyn. Det kan være:
  • planlægningsmæssige hensyn
  • hensyn til jordbrugserhvervet
  • landskabelige hensyn
  • naturbeskyttelsesmæssige hensyn
  • rekreative hensyn
  • miljøbeskyttelsesmæssige hensyn
  • hensyn til udnyttelsen af råstofressourcerne
  • trafikale hensyn
  • hensyn til udbuddet af servicefunktioner
  • kulturhistoriske hensyn
  • sociale eller menneskelige hensyn
  • udvikling på de små øer
Hovedreglen for landzoneadministrationen er i henhold til planlovens § 35, at der i landzone ikke må udstykkes, bygges eller foretages ændring i anvendelsen af bygninger eller arealer uden tilladelse fra landzonemyndigheden.
 
Dog er der i planlovens § 36 oplistet en række af projekttyper, som ikke kræver landzonetilladelse, og i planlovens § 37 oplistet en række muligheder for at tage overflødiggjorte landbrugsbygninger i brug til andre formål uden landzonetilladelse. Du kan læse mere om reglerne i planlovens §§ 34-38.

 
Udstykning indebærer dannelsen af en ny selvstændig samlet fast ejendom, hvilket vil sige, at der skabes behov for byggeri, friarealer, veje, beplantning m.m.
 
1.1 Der gives normalt tilladelse til
  1. At udstykke med henblik på at opføre tekniske anlæg, når disse nødvendigvis skal placeres i det åbne land.
  2. At udstykke lovlige, overflødiggjorte medarbejderboliger, aftægtsboliger og lignende fra landbrugs- og skovejendomme, hvis boligerne er sådan beliggende, at der ikke opstår miljøkonflikter i forbindelse med ejendommens drift. Det er en forudsætning, at boligen under hensyn til ejendommens størrelse og driftsform også på længere sigt skønnes at være overflødig.
  3. At udstykke selvstændige boliger, hvis der på en ejendom er flere lovlige boliger, medmindre der er miljømæssige forhold, bebyggelsesregulerende bestemmelser eller andet, der taler imod.
  4. At udstykke vindmølleparceller.
1.2 Der gives normalt afslag til
  1. At udstykke med henblik på at opføre en ny selvstændig bebyggelse.
  2. At udstykke boliger der er opført/etableret i medfør af planlovens § 36, stk. nr. 12, dvs. boliger, der er opført/etableret som en aftægts- eller medhjælperbolig på en landbrugsejendom på over 30 ha.
  3. At udstykke til anden form for bebyggelse i det åbne land, fx erhvervsbyggeri.
  4. At udstykke en parcel med henblik på, at den skal henligge som ubebygget ejendom til private rekreative formål.
  5. At udstykke jordbrugsparceller, da dette bør ske på baggrund af en samlet planlægning. Udstykning af jordbrugsparceller kræver at der udarbejdes lokalplan.
Udtrykket "bebyggelse" tager udgangspunkt i byggelovens§ 2. Der er tale om bebyggelse, når der opføres helårshuse, fritidshuse, sommerhuse, erhvervsbyggeri, fælles gylleanlæg, opstilles antenneanlæg, vindmøller, campingvogne, skurvogne m.m., samt når der foretages om- og tilbygning til de nævnte bebyggelser.
 

2. Boligbyggeri
2.1 Der gives normalt tilladelse til
  1. At genopføre nedbrændte eller stormskadede boliger, medmindre helt særlige forhold taler imod. Byggeretten kan undtagelsesvis forlænges ud over 3 år fra skadestidspunktet.
  2. At nedrive og genopføre boliger, hvis de har været beboet inden for de sidste 3 år, medmindre huset har karakter af ruin. Der stilles særlige vilkår til husets udformning, størrelse, materialevalg og placering.
  3. At udvide enfamiliehuse ud over 250 m², når dette kan ske inden for eksisterende bygningsrammer og på betingelse af, at der ikke indrettes mere end én bolig på ejendommen.
  4. At opføre enfamiliehuse i bebyggelser med landsbykarakter inden for afgrænsede landsbyer, hvis der er tale om en huludfyldning i den eksisterende bebyggelse. Det er dog en forudsætning, at der skønnes ikke at ville opstå miljøkonflikter, at byggeriet ikke strider mod bevaringshensyn, hensynet til naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer, fredninger, kirkebeskyttelse eller andre landskabelige hensyn. Der stilles særlige vilkår til husets udformning, størrelse, materialevalg og placering.
  5. At opføre udhuse, garager og carporte i tilknytning til enfamiliehuse. Der kan stilles særlige vilkår til bygningens udformning, størrelse, materialevalg og placering. Det kræver kun landzonetilladelse, hvis bygningen er over 50 m².
  6. At opføre ridehaller og lignende i områder der i regionplanen er udpegede som Jordbrugsområde. Det skal dog være uden uheldige konsekvenser for de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier samt uden gener for naboer og trafik.
2.2 Der gives normalt afslag til
  1. At opføre enligt beliggende enfamiliehuse og stuehuse i det åbne land.
  2. At opføre boliger i kommuneplanens BYOMRÅDE, som endnu ikke ved lokalplan er overført til byzone, samt i områder umiddelbart uden for en byzonegrænse, uden for en landsbyafgrænsning eller uden for et område, der er omfattet af en landzonelokalplan.
  3. At opføre bebyggelser, der ikke er tilpasset den stedlige byggetradition.
  4. At opføre større samlede bebyggelser, under henvisning til at der skal udarbejdes lokalplan.
  5. At anvende boliger, der har stået ubeboet i mere end 3 år som helårsbolig.
  6. At opføre ridehaller og lignende i områder der i region- og kommuneplan er udpeget som områder med større landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier. Disse områder skal som udgangspunkt friholdes for denne type byggeri. 

3. Sommerhuse, fritidshuse, campingvogne, fritidsanlæg
Dette afsnit beskriver både boligbyggeri og byggeri, der opføres i tilknytning til beboelsesejendomme fx udhuse og garager og ridehaller til privat brug.
Der skelnes i Lolland Kommune mellem sommerhuse og fritidshuse.
 
Sommerhuse er enten opført i områder, der er omfattet af en lokalplan, bygningsvedtægt eller byplanvedtægt eller i landzone i de såkaldte ”aftaleområder”, dvs. områder der er udlagt og bebygget som sommerhusområder, men ikke er omfattet af en lokalplan, bygningsvedtægt eller byplanvedtægt. Sommerhuse, der ligger i områder, der er omfattet af en lokalplan, bygningsvedtægt eller byplanvedtægt er ikke omfattet af planlovens landzonebestemmelser. Dette administrationsgrundlag omfatter således kun sommerhuse i ”aftaleområderne”.
 
Fritidshuse er beliggende i landzone, i områder der ikke har karakter af sommerhusområde. Fritidshuse er som regel oprindeligt opført som helårshuse.
 
3.1 Der gives normalt tilladelse til
  1. At udvide sommerhuse i overensstemmelse med reglerne i det til enhver tid gældende bygningsreglement eller aftalegrundlag, ud fra en konkret vurdering af husets hidtidige areal og stand. Det er en forudsætning at ejendommens karakter som sommerhus fastholdes. Byggeriet må ikke opføres i mere én etage og højden må ikke overstige 5 m.
  2. At udvide fritidshuse i landzone i overensstemmelse med reglerne for helårshuse i landzone.
  3. At genopføre nedbrændte sommerhuse med stort set samme placering, størrelse og udformning. Byggeretten kan undtagelsesvis forlænges ud over 3 år fra skadestidspunktet.
  4. At opføre nye sommerhuse i aftaleområderne i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler i bygningsreglementet.
  5. At ændre fritidshuse til helårsbeboelse, hvis fritidshuset oprindeligt har været opført som enfamiliehus til helårsbeboelse og er i en god stand. Ved afgørelsen lægges afgørende vægt på husets kvaliteter. Der vil i tilladelsen blive stillet vilkår om, at huset skal overholde de til enhver tid gældende regler i bygningsreglementet og kommunens krav til spildevandsrensning.
  6. At personer, der opfylder “pensionistreglen” i planlovens § 41 kan anvende sommerhuse i ”aftaleområderne” til helårsbeboelse efter samme regler som gælder for sommerhuse i sommerhusområder (du kan læse mere om reglerne i § 41 i planlovens kapitel 8 og i pjecen Otium i sommerhuset). Tilladelsen er personlig og medfører ikke at huset skifter status til helårshus. Udvidelse af huset kræver stadig en landzonetilladelse.
  7. At opføre/udvide klubhuse m.m. i forbindelse med idrætsanlæg, naturcentre og lignende. Det er en forudsætning, at der ikke opstår miljømæssige konflikter, og at byggeriet ikke strider mod bevaringshensyn, naturbeskyttelseslovshensyn, fredninger eller andre landskabelige hensyn. En tilladelse kan betinges af, at ny bebyggelse tilpasses eksisterende forhold med hensyn til udformning, materialevalg, etablering af afskærmende beplantning m.m. og bebyggelsen kan kræves fjernet, når aktiviteten ophører.
  8. Private antennemaster for TV og radio tillades kun, når der ikke er mulighed for tilslutning til fællesantenner eller hvis modtagelse ikke kan ske med almindelig tag- eller parabolantenne. Antenner til radioamatører vurderes i hvert enkelt tilfælde.
3.2 Der gives normalt afslag til
  1. At opføre nye sommerhuse udenfor ”aftaleområderne” og sommerhusområder, der ikke er omfattet af en bygningsvedtægt, byplanvedtægt eller lokalplan.
  2. At ændre sommerhuse, der er opført som sommerhuse, til helårsboliger. En sådan statusændring betragtes jf. planloven som nyopførelse af et enfamiliehus.
  3. At personer, der opfylder “pensionistreglen” i planlovens § 41 kan anvende fritidshuse i landzone til helårsbeboelse.
  4. At opføre fritidshytter til jagt og fiskeri m.m.
  5. At opstille campingvogne og hytter udenfor godkendte campingpladser.
 

4.1 Der gives normalt tilladelse til  
  1. At etablere mindre oplag i forbindelse med et erhvervsbyggeri, mod tinglysning af deklaration om etablering af en afskærmende beplantning godkendt af kommunen (inspiration om afskærmende beplantning Gode råd om beplantning og 40 danske træer og buske). 
  2. At opføre de nødvendige bygninger til maskinstation i tilknytning til eksisterende beboelse.
  3. At opføre bygninger til rideskole, stutteri og hestepension, hvis det efter administrationens vurdering kan ske uden uheldige konsekvenser for de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier samt uden gener for naboer og trafik. Områder der i region- og kommuneplan er udpeget som områder med større landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier skal som udgangspunkt friholdes for denne type byggeri.
  4. At etablere bygninger til pelsdyrfarme og lignende, hvis det efter administrationens vurdering kan ske uden uheldige konsekvenser for landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier samt uden gener for naboer. Områder der i region- og kommuneplan er udpeget som områder med større landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier skal som udgangspunkt friholdes for denne type byggeri. 
  5. At opføre samfundsmæssige nødvendige tekniske anlæg, som fx renseanlæg, antenneanlæg, vandværker m. m., når disse nødvendigvis skal placeres i det åbne land og ikke kan placeres i byzone, indenfor landsbyafgrænsning eller i et område omfattet af landzonelokalplan. Der vil blive stillet krav om beplantning. Ved tilladelse til master til mobiltelefoni stilles vilkår om, at masten skal dimensioneres, så andre udbydere af mobiltelefoni også har mulighed for at bruge masten, og at masten skal nedtages uden udgift for det offentlige, når den ikke længere anvendes til det ansøgte formål. Der kræves dokumentation for behovet (dækningskort), og at det er undersøgt, om der er andre bygningsværker, der kan bruges i stedet for en ny mast.
  6. At opstille vindmøller i planlagte områder, som enten er angivet i kommuneplanen eller i en særskilt godkendt lokalplan, dog altid under hensyn til den kommunale vindmølleplanlægning.
  7. At etablere detailsalg fra virksomheder, der hører hjemme i landzone som fx planteskoler og gartnerier. 
  8. At etablere gårdbutikker på landbrugsejendomme, når butikken indrettes i en eksisterende bygning, når der primært sælges varer, der er produceret på ejendommen, og når der er tale om begrænsede åbningstider.
  9. At opføre og etablere mindre butikker i landsbyer, når kundegrundlaget primært er landsbyen og nærmeste oplands beboere.
  10. At etablere institutioner efter en konkret vurdering og under forudsætning af at disse indrettes i eksisterende bygninger. Det skal dog i hvert tilfælde overvejes, om der i stedet bør lokalplanlægges ikke mindst for at give offentligheden mulighed for at komme med kommentarer.
4.2 Der gives normalt afslag til
  1. At opføre nye selvstændige erhvervsvirksomheder i det åbne land, herunder kroer, restauranter m.m.
  2. At opføre erhvervsbyggeri i udlagte byområder, som endnu ikke ved lokalplan er overført til byzone.
  3. At etablere ophugnings- og produkthandelsvirksomhed.
  4. At udvide eksisterende erhvervsvirksomheder udover 500 m². Der kan dog i særlige tilfælde gives tilladelse til udvidelse ud over de 500 m² under forudsætning af, at det efter administrationens vurdering planlægningsmæssigt, landskabeligt, miljømæssigt og trafikalt er forsvarligt. Det er et vilkår for en tilladelse, at virksomhedsejeren bebor ejendommen og at der fortsat er tale om en mindre virksomhed med indtil 5 ansatte. Yderligere tilladelse til en senere udvidelse, vil ikke blive givet. Der stilles særlige vilkår om bygningernes udformning, materialevalg og placering samt placering af oplag.
  5. At opføre antenneanlæg inkl. master for mobiltelefoni i regionale naturområder og indenfor kystnærhedszonen (kystnærhedszonen kan ses på Danmarks Miljøportal). Eksisterende høje bygninger eller master kan dog anvendes.

5.1 Der gives normalt tilladelse til
  1. At indrette kunst-, kunsthåndværks- eller hobbypræget virksomhed, herunder også salg af disse produkter, i eksisterende bygninger. Det gælder dog ikke enligt beliggende driftsbygninger uden tilknytning til de øvrige bygninger på en landbrugsejendom.
  2. At indrette mindre erhvervsvirksomheder på op til 500 m² i eksisterende bygninger, når denne drives af den der bebor ejendommen og virksomheden maksimalt har 5 ansatte.
  3. At ændre fra ét erhverv til et andet i eksisterende bygninger efter en konkret vurdering.
  4. At drive detailsalg fra virksomheder, der normalt hører hjemme i landzone, fx planteskoler, gartnerier og lignende.
  5. At indrette op til 10 ferielejligheder eller 20 sengepladser i overflødiggjorte driftsbygninger i landzone under forudsætning af ejeren bebor ejendommen. Indretning af ferielejligheder kræver endvidere tilladelse fra By- og Landskabsstyrelsen.
  6. At etablere småinstitutioner under familielignende forhold for 4-8 personer og opholdssteder med tilknyttet personale i enfamiliehuse og stuehuse, eller gode og sunde tidligere driftsbygninger. Det skal dog i hvert tilfælde overvejes, om der i stedet bør lokalplanlægges, for at give offentligheden mulighed for at komme med kommentarer.
5.2 Der gives normalt afslag til
  1. At ændre anvendelsen af driftsbygninger, der er mindre end 5 år gamle og større end 250 m².
  2. At indrette ny detailhandel uden for landsbyer og bebyggelser uden landsbykarakter.
  3. At indrette eller udvide butikker på mere end 250 m² i eksisterende bygninger. Der kan dog i særlige tilfælde gives tilladelse til at indrette butikker på mere end 250 m² under forudsætning af, at det efter administrationens vurdering planmæssigt, landskabeligt, miljømæssigt og trafikalt er forsvarligt. Det er et vilkår for en tilladelse, at butiksejeren bebor ejendommen, og at der fortsat er tale om en mindre virksomhed efter udvidelsen med indtil 5 ansatte. Der kan ikke forventes tilladelse til senere udvidelse.
  4. At indrette eller udvide erhvervsvirksomheder udover 500 m². Der kan dog i særlige tilfælde gives tilladelse til udvidelse ud over de 500 m² under forudsætning af, at det efter administrationens vurdering planmæssigt, landskabeligt, miljømæssigt og trafikalt er forsvarligt. Det er et vilkår for en tilladelse, at virksomhedsejeren bebor ejendommen og at der fortsat er tale om en mindre virksomhed efter udvidelse med indtil 5 ansatte. Yderligere tilladelse til en senere udvidelse, vil ikke blive givet. Der stilles særlige vilkår om bygningernes udformning, materialevalg og placering samt placering af oplag.

6.1 Der gives normalt tilladelse til
  1. At indrette selvstændige boliger i bevaringsværdige bygninger, når særlige bevaringsinteresser taler herfor, således at de kan bevares, selvom de ikke længere benyttes til deres oprindelige formål.
  2. Indretning af boliger i overflødiggjorte bygninger, der har en bygningsmæssig kvalitet, der svarer til boligbyggeri og som er gode og sunde bygninger, såfremt de forsyningsmæssige forhold, som vej, kloak m.m. er i orden. Boliger skal have en størrelse på mindst 100 m². 
6.2 Der gives normalt afslag til
  1. At indrette nye selvstændige boliger i driftsbygninger på landbrugsejendomme udover den bolig, der kan indrettes uden landzonetilladelse i henhold til § 37 (du kan læse mere om reglerne i § 37 her planlovens kapitel 7).
  2. At indrette yderligere boliger i stuehuse og enfamiliehuse.
 
7.1 Der gives normalt tilladelse til
  1. At etablere ridebaner, sportsbaner og andre former for fritidsaktiviteter på ubebyggede arealer, efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der stilles vilkår om placering, hegn og afskærmende beplantning.Ved ansøgning om sportsanlæg bør det i hvert tilfælde overvejes, om der i stedet bør lokalplanlægges for at give offentligheden mulighed for at komme med kommentarer.
  2. At foretage terrænregulering på maksimalt +/- 1m, under forudsætning af at der er tale om dokumenteret ren jord.
7.2 Der gives normalt afslag til
  1. At oprette nye ophugnings- og produkthandelsvirksomheder.
  2. At etablere udendørs oplag i et sådant omfang, at oplaget får selvstændig karakter.
  3. At udstille udendørs i et sådant omfang, at udstillingen får selvstændig karakter.
 
8.1 Der gives normalt tilladelse til
At etablere søer på over 100 m² på dyrkede landbrugsarealer. I områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 gives kun tilladelse, hvis det skønnes, at det samlede naturindhold forbedres. En tilladelse bliver givet på vilkår om, at der fra vandhullet ikke må være af- eller tilløb til vandhuller eller vandløb, og at terrænændringer landværts ikke må overstige +/- 50 cm., at søen anlægges med svagt skrånende bund og bredder, at udspredning af den opgravede jord fordeles i et jævnt, tyndt lag, at der ikke udsættes dyr og planter, at der ikke fodres ved søen, at der beplantes, fortrinsvis på nordsiden og ikke helt op til søen. Vilkårene skal sikre, at søen giver gode betingelser for den flora og fauna, der naturligt vil indfinde sig. Søer over 2500 m² skal desuden have tilladelse i forhold til landbrugsloven.
 
8.2 Der gives normalt afslag til
At etablere søer, hvis værdifulde biotoper, beskyttede naturtyper og beskyttede arter trues, eller hvis der er særlige arkæologiske interesser i området.
 

9. Etablering af put and take fiskeri

9.1 Der gives normalt tilladelse til
Etablering af nye put and take søer i det åbne land, herunder i nygravede grusgravssøer, medmindre tilladelsen vil forhindre en rationel udnyttelse af råstofforekomsten i de regionale graveområder. Det er en forudsætning at plan- og naturbeskyttelsesmæssige interesser ikke tilsidesættes. Som udgangspunkt forudsættes det, at der findes eksisterende egnet bebyggelse og parkeringspladser i nærheden af søen.
 
9.2 Der gives normalt afslag til
At etablere put and take fiskeri i søer med et eksisterende, naturligt dyre- og planteliv.
 

10.1 Der gives normalt tilladelse til
  1. At opføre driftsbygninger og landbrugsanlæg (fx gyllebeholdere)uden tilknytning til eksisterende bygninger, såfremt det kan dokumenteres,at placeringen og opførelsen af bygningen/anlægget er nødvendig for driften som landbrugsejendom af miljø- og/eller hygiejnemæssige årsager, eller af landskabelige og/eller jordbundsmæssige årsager. Der stilles særlige vilkår til bygningerne/anlæggets udformning, materialevalg og placering samt afskærmende beplantning (til inspiration se
  2. At eksisterende gylleanlæg kan tillades anvendt som fællesanlæg, hvis anlægget er placeret i tilknytning til eksisterende driftsbygninger, og der foreligger en driftsmæssig sammenhæng mellem anlæggets størrelse og de jordarealer hvor gyllen skal udspredes.
  3. At opføre hytter eller læskure til udendørs svinehold efter en konkret vurdering af hytternes størrelse, farver og materialevalg. Størrelsen af det nødvendige areal skal fastsættes under hensyntagen til harmonireglerne og lov om udendørs hold af svin.
10.2 Der gives normalt afslag til
At opføre større driftsbygninger og landbrugsanlæg uden tilknytning til eksisterende bygninger. Der kan undtagelsesvis gives tilladelse, såfremt det af landskabelige og/eller jordbrugsmæssige årsager kan dokumenteres nødvendigt, eller såfremt driftsbygninger og landbrugsanlæg visuelt ikke fremtræder fritliggende. Der kan stilles særlige vilkår til bygningerne/anlæggets udformning, materialevalg og placering samt supplerende beplantning.