> Borger > Sundhed  > Kost


Kost

 

Oplysninger fra diætisten om tilbud til børnefamilier i Lolland Kommune

 

Giv familien nye valg - Bliv en sundere familie


I ”Giv familien nye vaner” tilbyder Lolland Kommune, at forældre til børn i førskolealderen, dvs. 0-6 år, kan deltage på et kursusforløb sammen med andre i samme situation.
Formålet er at skabe ideer, inspiration og mulighed for at ændre kost- og motionsvaner ved hjælp af vejledning og sparring.

Bliv en sundere familie - spis æbler

 

Mål

Målet er, at deltagerne kan udvikle og fastholde sunde kost- og motionsvaner i hele familien.
Varighed
I som familier tilbydes 10 halvdags kurser i løbet af år 2011.
Kurserne afholdes fra kl. 11.30 til kl. 15.30.

 

 

Indhold

Kurserne indeholder praktisk undervisning og demonstration omkring kost og motion.
Der lægges meget vægt på at familierne selv tænker vaner og løsninger igennem. Det hjælper vi med, ved at stille spørgsmål og foreslå iagttagelser og afprøvninger.
Vejledningen foregår efter kognitive psykologiske principper.
Således opstilles der ikke færdige løsningsforslag, men vi etablerer et samarbejde om muligheder, og stimulerer alle til at afprøve nye tiltag.
Ofte vil I opsætte helt konkrete mål for, hvad I vil arbejde videre med indtil næste gang. Godt understøttet af den hjælp der er behov for, f.eks. opskrifter, indkøbsvejledning eller inspiration til mad eller motion.

 


Krav

- Vær venligst opmærksom på, om I som familie, vil kunne afsætte ressourser til 10 halvdags kurser i det kommende år.
- Samt ressourcer til at afprøve og fastholde nye vaner ind imellem halvdags kurserne.
 


Antal

Familier kan optages på kurset efter "først til mølle" princippet.

 

Hvor

Vejledning af familierne finder sted på:
Sundhedscentret i Maribo,
Søndre Boulevard 84
4930 Maribo


 

Kontakt

Kurset er gratis. Du kan få mere at vide hos Folkesundhedskonsulent Susanne Nicolaisen på tlf. 54 67 69 71 eller på mail: sunic@lolland.dk 


  

Spørgsmål til diætisten?
Kontakt Susanne Ross
Sundhedscenter Maribo
Sdr. Boulevard 84
4930 Maribo
Mail 

54 85 72 71 Træffes dagligt
mellem kl. 08.00 og 08.30

Kontakt

Folkesundhedskonsulent
Susanne Nicolaisen
Ring på 5467 6971 eller
send en mail
til sunic@lolland.dk