> Borger > Lolland Brandvæsen > Forebyggelse


Forebyggelse

Forebyggende Afdeling er Lolland Brandvæsens særlige sagkyndige på brandområdet. Vi rådgiver Lolland Kommunes byggesagsbehandlere om brandmæssige forhold i forbindelse med byggesagsbehandling.

I forbindelse med sagsbehandlingen sikres det, at Bygningsreglementets bestemmelser er overholdt eller om der bør stilles yderligere krav for at opnå det krævede sikkerhedsniveau i tilfælde af brand.

Brandteknisk rådgivning
Vi har en stor specialviden, som efterspørges i forbindelse med fagteknisk rådgivning til virksomheder, entreprenører m.fl. om f.eks. byggeprojekter, oplag af brandfarlige væske og opbevaring af fyrværkeri.

 
Brandsyn
Vi gennemfører lovmæssige brandsyn uanmeldt og anmeldt i bygninger, hvor mange mennesker samles og hvor mere end 10 personer skal sove. Vi besøger brandfarlige virksomheder og fredede bygninger. Under brandsynet kontrollerer vi de eksisterende forhold og kan i værste fald lukke for anvendelsen af en bygning, indtil den er bragt i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

  

Taktisk forebyggelse
En stor del af det forebyggende arbejde består i at
skabe forståelse for brandsikkerhed blandt børn og voksne og den taktiske forebyggelse omfatter aktiviteter, der har som formål at ændre menneskers rutiner og holdning til brandsikkerhed, for på sigt at bringe antallet af ulykker ned og mindske konsekvenserne ved brandulykker. Fx ved at lære børn at omgås ild på en forsvarlig måde, at undervise i elementær brandbekæmpelse og at tilskynde borgere til at sætte røgalarmer op derhjemme.

 
Se videoer i brug af elementære håndslukningsmidler her under:
 
 
 
 
 
  

 

 

Kontakt
Lolland Brandvæsen
 

Lolland Brandvæsen

Skibevej 2

4930 Maribo

 

Telefon: 54 67 69 33

E-mail: brand@lolland.dk

 

Vagttelefon

 

Hverdage -

kl. 16:00 - 08:00 
Weekend og helligdage -

Hele døgnet

Telefon: 54 92 32 80