> Borger > Kultur og fritid > kulturLINK


kulturLINK

 

Det 3-årige Interreg-projekt ”KulturLink Femern Bælt” har som mål at styrke det kulturelle samarbejde i Femern Bælt regionen. Gennem fælles kulturelle aktiviteter og projekter skal en regional identitet vokse frem og mentale barrierer brydes ned.

 

Mikroprojekter

Kulturelle mikroprojekter i tilknytning til KulturLink Femern Bælt
I tilknytning til det 3-årige KulturLink Femern Bælt projekt er der etableret en pulje til støtte af kulturelle mikroprojekter mellem danske og tyske partnere inden for områderne billedkunst, musik, scenekunst, litteratur, film/medier og kulturarv.


Formålet med de kulturelle mikroprojekter er at understøtte netværksdannelse og fælles aktiviteter inden for Kulturlinks geografiske område; fra Lübeck i syd til Odsherred i nord.


Som kulturinstitution, -forening eller-aktør er I velkomne til at indsende en ansøgning til puljen til støtte af kulturelle mikroprojekter, så længe I kan opfylde følgende krav:

  • Projektet skal indebære aktiviteter inden for det geografiske område, der er defineret af KulturLink-projektet (se kort)
  • Projektet skal indebære aktiviteter inden for mindst ét af følgende 6 kulturelle felter; billedkunst/skabende kunst, scenekunst, musik, litteratur, film/nye medier og kulturarv
  • Projektet skal indebære aktiviteter på begge sider af Femern Bælt
  • Projektet må ikke gennemføres med et kommercielt sigte
  • Projektet må ikke modtage anden EU-finansieret støtte 
  • Projektet skal understøtte målet for KulturLink Femern Bælt Interreg IVA-programmet

Som eksempel på mikroprojekter kan nævnes:

  • Udvikling af forestillinger, udstillinger og koncerter med adgang for borgerne i regionen
  • Forløb for unge på ungdomsuddannelser, ungdomsskoler mv. med fokus på kunst og kultur – gerne formidlet gennem nye medier
  • Oplæsninger og andre kulturmøder på biblioteker og i kulturhuse
  • Seniortræf med fokus på fælles historie, folkekultur mv.
  • Portrætter af indbyggerne omkring Femern Bælt
  • Kunstneriske/musiske træf og værksteder
  • Fokus på lokalhistorie og naturhistorie
  • Fra oldtid og frem til nyere tid – formidling og oplevelser

Denne liste er ikke udtømmende, men kun ment som inspiration.

 

Ansøgningsfrist

Næste ansøgningsfrist er 1. december.

 
Ansøgningsskema, vejledning mm. findes i menuen til højre samt på KulturLinks hjemmeside www.kulturlink.org/dk.

 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til kultur- og fritidskonsulent Britt Steensgaard Jensen, Tlf. 5467 6888, E-mail brsje@lolland.dk eller til KulturLink Femern Bælt projektet Kulturspejder Helen Sværke, Tlf. 2545 0664, E-mail: kulturlink@naestved.dk
 

Kontakt
Kultur og Fritid

Jernbanegade 7

4930 Maribo
Tlf.: 54 67 68 80

kulturogfritid@lolland.dk
 

Medarbejdere