Kriterier for tildeling af støtte fra Frie Kulturmidler 2012
For at modtage støtte fra de Frie Kulturmidler skal projekterne opfylde kriterierne for enten pulje 1 (nyskabende kulturprojekter), pulje 2 (bredere folkelige kulturarrangementer) eller pulje 3 (grænseoverskridende kulturprojekter).
Ansøgningsskema skal benyttes
Download ansøgningsskema her
Generelt for alle 3 puljer gælder følgende
1) Der gives normalt ikke driftstilskud
2) Der gives ikke støtte til kommercielle aktiviteter, mad og drikke. Desunden gives der som udgangspunkt ikke tilskud til transport og PR
Kriterier for bevilling af tilskud fra pulje 1(nyskabende kulturprojekter):
1) De projekter, der modtager støtte skal være nyskabende
2) Projekter/aktiviteter skal finde sted i Lolland Kommune
3) 50% af tilskudsmidlerne er forbeholdt indsatsområderne for Kulturaftalen 2008-2012 mellem Kulturregion Storstrøm og Kulturministeriet:
a) børn, unge og kultur
b) kultur, erhverv og uddannelse
c) tværgående projekter
4) Tilskud kan gives til såvel folkelig som professionel kunst og kultur, idet der lægges vægt på aktiviteter, som hver på deres felt repræsenterer kvalitet
5) Medfinansiering fra anden side, forudsættes normalt
6) Ved tilskud til arrangementer er offentlig adgang en forudsætning
7) Økonomisk støtte gives som hovedregel som underskudsdækning
Ifølge politisk beslutning anvendes ¾ af budgettet til bredere folkelige kulturelle arrangementer
Kriterier for bevilling af tilskud fra pulje 2 (bredere folkelige kulturarrangementer):
1) Projekter/aktiviteter skal finde sted i Lolland Kommune
2) Medfinansiering fra anden side, forudsættes normalt
3) Ved tilskud til arrangementer er offentlig adgang en forudsætning
4) Økonomisk støtte gives som hovedregel som underskudsdækning
5) Ved ansøgning om tilskud til et tilbagevendende projekt, skal projektet hvert år indeholde et nyskabende element. Tilskud kan kun opnås én gang årligt
Kriterier for bevilling af tilskud fra pulje 3 (grænseoverskridende kulturprojekter):
1) Kulturelle samarbejdsprojekter mellem utraditionelle partnere
2) Projekter der fremmer kulturfremstød udenfor kommunen eller landets grænser
3) Projekter der relaterer sig til samarbejde i forbindelse med Femern Bælt
4) Samarbejde mellem offentlige og private virksomheder
5) Projektet skal have kulturel værdi for Lolland Kommune
Har du spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Kultur og Fritid på 5467 6889 eller kulturogfritid@lolland.dk.
NB: Se også Lolland Kommunes udviklingspuljer for frivillige foreninger og folkeoplysning:
Udviklingspulje til frivilligt foreningsarbejde
Udviklingspulje til folkeoplysende voksenundervisning
|