> Borger > Kultur og fritid > Kunst og kultur > Teater > Refusionsordning


Refusionsordning

Børneteater og opsøgende teater
Ved at vælge en refusionsberettiget teaterforestilling af et professionelt dansk teater, der tilbyder opsøgende og/eller stationære teaterforestillinger for børn og unge, har din forening, organisation eller kommunale institution mulighed for at få 50 % af beløbet refunderet det efterfølgende år.

Børneteater defineres her som teater, der er produceret for børn under 16 år. Opsøgende teater er teater, der opføres på steder som skoler, børneinstitutioner, biblioteker, arbejdspladser etc., hvor publikum kommer af andre grunde end for at se teater. Denne teaterform kan henvende sig til både børn og voksne.

Følgende kommunale udgifter er refusionsberettigede

  1. Udgifter i forbindelse med køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater, hvor disse forestillinger er købt af kommuner eller kommunale institutioner.
  2. Tilskud til et beløb pr. solgt billet for at nedbringe billetprisen for refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater. Tilskuddet er refusionsberettiget, uanset om billetter sælges til børn eller voksne.
  3. Tilskud til organisationer, foreninger og ikke-kommunale institutioner m.v. til at dække udgifter ved disses køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater.

Du kan finde en oversigt over refusionsgodkendte børneteaterforestillinger på www.teatercentrum.dk Andre refusionsgodkendte teaterforestillinger kan du finde på www.kunst.dk/scenekunst/refusionsordningen/godkendteforestillinger
Bemærk at en teaterforestilling kan være refusionsgodkendt et år og ikke nødvendigvis det følgende år. Senest 1. marts hver år meddeler refusionsudvalget refusionsgodkendte forestillinger for den kommende sæson.
 

Der ydes ikke refusion til følgende kommunale udgifter

  1. Udgifter hvor der i forvejen er tildelt statstilskud eller refusion i henhold til anden lovgivning, bortset fra bloktilskud.
  2. Tilskud til nedbringelse af billetpriser for børn, der overværer teaterforestillinger for voksne.
  3. Formidlingstilskud til børneteaterforestillinger.
  4. Kommunale institutioners administrative udgifter i forbindelse med børneteaterforestillinger og opsøgende teater.

Hvordan søger jeg refusion?
Send en kopi af din kontrakt og kontonummeroplysninger, som beløbet skal overføres til, til Kultur og Fritid, Jernbanegade 7, 4930 Maribo, att. kulturkonsulent Astrid Krüger Morsing senest den 1. april 2011, så sørger vi for at indsende anmodning om refusion til Kunststyrelsen 1. maj 2011. Udbetalingen af refusion sker omkring 1. juli 2011.


Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Astrid Krüger Morsing på tlf. 54 67 68 85 eller akrmo@lolland.dk  
 

Kontakt
Kultur og Fritid

Jernbanegade 7

4930 Maribo
Tlf.: 54 67 68 80

kulturogfritid@lolland.dk
 

Medarbejdere