> Borger > Kultur og fritid > Kulturtjenesten


Kulturtjenesten

Kulturtilbud for børn og unge, i dagtilbud, skole og fritid - for livet

 

Hvad er Kulturtjenesten?
Formålet med Kulturtjenesten er, at skabe en tjeneste på Lolland-Falster, som formidler og er med til at udvikle Børne- og Ungekulturtilbud til, med og for børn og unge.
 

Kulturtjenesten udspringer af det tværkommunale samarbejde: Sund Sans over Sundet. Det er målet at sikre høj kvalitet i de kulturtilbud som børn og unge møder i skole, dagtilbud og fritid i kommunerne ved at styrke samarbejde for udvikling af kulturtilbud til målgruppen i de to kommuner.
 

Formidling af tilbud til skole, SFO og dagtilbud
Kulturtjenesten har til formål at gøre det lettere for skoler og dagtilbud at benytte lokale kulturtilbud og samtidig i dialog med skoler og dagtilbud at skabe grobund for udvikling af nye kulturtilbud.


På Kulturtjenestens website: www.kulturtjenesten.dk kan man finde information om tilbud til børn og unge, tilmelde sig og finde information om projekter, samarbejdspartnere, ansøgningsfrister og puljer på børne- og ungekulturområdet.
 

Faglige netværk
Kulturtjenesten bygger på et stærkt netværk, som går på tværs af institutionelle, faglige og kommunale grænser og gør det lettere for kunstnere og kulturformidlere at finde samarbejdspartnere på børne- og ungekulturområdet.

Er du interesseret i at blive en del af netværket, hører vi meget gerne fra dig.
 

Læreplaner og trinmål
Et vigtigt område er at sikre, at kulturtilbuddene understøtter skolernes arbejde med at opfylde trinmål og dagtilbuddenes arbejde med læreplaner.

Er du lærer, pædagog eller pædagogmedhjælper og har ideer til undervisnings- eller læringsforløb, er du mere end velkommen til at kontakte Kulturtjenesten.
 

Kulturambassadørerne
Kulturtjenesten har tilknyttet et stærkt netværk af kulturambassadører blandt lærere og pædagoger i de to kommuner, som har en særlig interesse for kulturtilbud som en del af undervisningen og læringen i skoler, SFO og dagtilbud. Kunne du tænke dig at være kulturambassadør, hører vi meget gerne fra dig.
 

Idé og overordnede rammer
Kulturtjenesten er et udviklingsprojekt, hvis ide og overordnede rammer bliver udviklet i et tæt samarbejde mellem Kultur og Fritid Lolland, Kultur og Fritid Guldborgsund, Skole og Dagtilbud Lolland, Skole og Dagtilbud Guldborgsund, Museum Lolland-Falster, Fuglsang Kunstmuseum, Storstrøms Kammerensemble og Skoletjenesten på Sjælland i perioden 2010 – 2011.
 

Hvem står bag?
Kulturtjenestens idé og overordnede rammer er blevet udviklet i samarbejde mellem Skole, Dagpasning, Kultur og Fritid Guldborgsund Kommune, Skole, Dagpasning, Kultur og Fritid Lolland Kommune, Skoletjenesten på Sjælland, Fuglsang Kunstmuseum, Storstrøms Kammerensemble og Museum Lolland-Falster.
 

Skoletjenesten på Sjælland
Skoletjenesten indgår i Kulturtjenesten som samarbejdspartner og bidrager i projektperioden med sparring, videns- og erfaringsdeling.
 

Skoletjenesten bidrager også i projektperioden med udviklingsmidler med fokus på undervisnings- og læringsaktiviteter, herunder tværfaglige projekter med mere.


Udviklingsprojekt
Kulturtjenesten er foreløbigt et 3-årigt udviklingsprojekt, hvor rammerne for tjenesten udvikles og afprøves. Efter den 3-årige periode er det målet, at Kulturtjenesten selvstændigt går i drift.


Mere information
Kulturtjenesten har sit eget website: www.kulturtjenesten.dk. På websitet kan man bl.a. tilmelde sig nyhedsbrevet, læse om undervisnings og formidlingstilbuddene med mere.
 

Har du et formidlingstilbud, som du gerne vil have formidlet gennem Kulturtjenesten eller helt andre henvendelser, kontakt venligst udviklingskoordinator for Kulturtjenesten, Signe Marie Holdt, signe@kulturtjenesten.dk / 51 28 02 83.


Kulturtjenesten har kontor både på Torvet 1, Det Gamle Rådhus i Maribo og i Nykøbing, Parkvej 37 i Kultur og Fritid.
 

Kontakt
Kultur og Fritid

Jernbanegade 7

4930 Maribo
Tlf.: 54 67 68 80

kulturogfritid@lolland.dk
 

Medarbejdere

Læs mere om Kulturtjenesten og de aktuelle kulturtilbud på www.kulturtjenesten.dk

 

Du kan kontakte udviklingskoordinator i Kulturtjenesten Signe Marie Holdt på kontakt@kulturtjenesten.dk