> Borger > Børn og unge > Tilskud til børnefamilier


Tilskud til børnefamilier

Satser vedrørende børneydelser for 2012

 

 

Børnebidrag pr. 01.01.2012:

 

Normalbidrag (§14) pr. måned kr. 1.228

 

Normalbidrag består af: Grundbeløb pr. mdr. kr. 1.087, som er fradragsberettiget for bidragspligtige. Tillæg pr. mdr. kr. 141 som ikke er fradragsberettiget.

 

Hvis den bidragspligtige ikke betaler bidraget på forfaldsdagen, kan den bidragsberettigede ansøge kommunen om at få bidraget udbetalt forskudsvis. Dette gælder dog kun normalbidraget. Bidraget fastsættes af statsforvaltningen i den region, hvor den bidragspligtig bor.

 

Børne- og ungeydelse/børnetilskud pr. 01.01.2012:


Børne- og ungeydelse: 

Børneydelser (babyydelser) 0 - 2 år kr. 17.064 pr. år pr. kvartal kr. 4.266
Børneydelser (småbørnsydelser) 3 - 6 år Kr. 13.500 pr. år pr. kvartal kr. 3.375
Børneydelser 7 - 14 år kr. 10.632 pr. år pr. kvartal kr. 2.658
Ungeydelser 15 -17 år kr. 10.632 pr. år pr. måned kr. 886

 

Ydelsen vil automatisk blive overført til NemKonto i et pengeinstitut.

 

Der vil kun blive udsendt meddelelsesbreve ved fødsel, eller hvis der sker modregning af børneinstitutionsrestancer. 

 

Finansloven for 2012 - Loft over børne- og ungeydelsen fjernes:

 

Med aftale om finansloven for 2012 afskaffes loftet over børne- og ungeydelsen med virkning fra den 1. januar 2012.

 

Børnetilskud:

 

Ordinært børnetilskud (§2)          pr. kvartal kr. 1.276,00
Pr. barn til enlige forsørgere udbetales efter ansøgning, derudover udbetales i visse tilfælde til personer, hvor både forsørgeren og ægtefælle / samlever er tilkendt social pension før 01.01.03 og til folkepensionister.

 

Ekstra børnetilskud (§3)              pr. kvartal kr. 1.300,00
Til reelt enlige forsørgere, hvis der udbetales ordinært børnetilskud. Kun et ekstra børnetilskud uanset børnetal.

 

Særligt børnetilskud (§4, stk. 3)   pr. kvartal kr. 3.261,00
Tillæg (§4, stk. 5)                            pr. kvartal kr.    423,00

Er den bidragspligtige død eller kan der ikke fastsættes bidrag, erstatter det særlige børnetilskud plus tillæg normalbidraget, da der ingen bidragspligtig er. Udbetales det særlige børnetilskud, fordi et af barnets forældre modtager social pension udbetales tilskuddet uden tillæg (udbetales kun til pensionister som er tilkendt social pension før 01.01.03).

 

Der kan ske regulering af det særligt børnetilskud som udbetales, fordi en af eller begge barnets forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension, hvis pensionstillægget i den sociale pension bortfalder på grund af anden indtægt.

 

Særligt børnetilskud (§4, stk. 2)   pr. kvartal kr. 6.522,00
Tillæg (§4, stk. 4)                            pr. kvartal kr.    846,00
Udbetales til børn hvor begge forældre er døde.

 

Flerbørnstilskud (0-6 år) (§10a, stk.1)  pr. kvartal kr. 2.103,00
Det vil sige, at der til tvillinger udbetales ét flerbørnstilskud, til trillinger to flerbørnstilskud osv.

 

Adoptionstilskud (§10b) engangsbeløb kr. 48.458,00
Ydes efter ansøgning til forældre, der adopterer et udenlandsk barn formidlet gennem en af de organisationer der er godkendt af justitsministeren i medfør af adoptionsloven.

 

Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende (§10c) pr. kvartal kr. 1.674,00. Udbetales efter ansøgning til forældre under en uddannelse, der enten er SU-berettiget eller berettiger til optagelse i en arbejdsløsheds-kasse.

 

Tilskuddet nedsættes med 10% af den del af årsindtægten der overstiger kr. 134.100 for enlige og kr.  201.100 for par. Modtagere af dobbelt SU – forsørgertillæg – er ikke berettiget til særligt børnetilskud til  uddannelsessøgende.