Lolland Ungdomsskole er dannet ved en samling af de syv gamle kommuners ungdomsskoler. Ungdomsskolen vil fremover give et tilbud til alle unge i ungdomsskolealderen bredt i kommunen. Dette vil ske fra kontorer i Maribo, Nakskov og Rødby.
Ungdomsskolen beskæftiger ca. 20 fuldtids- og over 200 deltidsansatte.
Ungdomsskolen henvender sig til omkring 65 – 70 % af målgruppen, som hovedsagelig er unge i alderen 14 – 18 år.
Ungdomsskolen benytter egne lokaler, folkeskolelokaler, idrætsanlæg og naturen som undervisningssteder. Der undervises i prøveforberedende fag samt fag, som har de unges interesse i øvrigt.
Ture, rejser, friluftsaktiviteter og fag med praktisk indhold er en stor del af denne gren af ungdomsskolen.
Der er 10 ungdomsklubber samt 5 juniorklubber i Lolland Kommune.
Ungdomsskolen har undervisningstilbud for unge, som har behov for en anden tilrettelægningsform end folkeskolens. Dette tilbud gives af projektskolen i Nakskov
Lolland Ungdomsskole er et kvalitativt godt fritidstilbud til alle unge i målgruppen. Vi engagerer os kraftigt i det forebyggende arbejde og har tætte kontakter til samarbejdspartnere på tværs i kommunen.
Vi ser det som vores opgave at medvirke til at give de unge nogle gode muligheder for at være sammen med andre unge og troværdige voksne.
Lolland Ungdomsskole udsender i disse dage sit ny program for kommende sæson.
Henvendelser vedrørende dette samt ungdomsskolen generelt kan ske til vores ny adresse på Elvej 7 i Nakskov.
Vores mailadresse er ungdomsskolen@lolland.dk, og vores telefon er 54 67 71 60.
Ungdomsskolens tilbud retter sig mod de 13- til 18-årige fra 7. kl. og op. Herudover har vi juniorklubber og er engageret i SSP.
Vi arbejder lige nu hektisk med at få vores hjemmeside op at stå således at både unge, forældre og samarbejdspartnere kan orientere sig her.
Vores sæsonstart for ungdomsklubberne er fra 10. september og vores undervisningsstart er fra 24. september.
Deadline for tilmeldinger for de unge er 7. september.
Har I rundt om i kommunen brug for en stak programmer fås disse ved henvendelse til Nakskov-kontoret.
Jørn Larsen
Lolland Ungdomsskole
|
Ungdomsskolens hjemmeside
hvor du bl.a. kan se årets program. |
Lolland Ungdomsskole
Elvej 7
4900 Nakskov
Ungdomsskoleinspektør
E-mail til Ungdomsskolen
Tlf.: 54 67 71 60
|