Der er frit skolevalg i Lolland Kommune. Det betyder, at forældrene selv kan bestemme, hvor deres børn skal gå i skole. Forældre i nabokommuner har også mulighed for at få deres børn optaget i Lolland Kommunes skoler. Forudsætningen er dog, at der er plads på den valgte skole. Hvis valget falder på distriktsskolen har alle forældre en ubetinget ret til at få deres barn optaget – uanset antallet af elever og klasser.
Skolegang udenfor eget skoledistrikt og børn fra andre kommuner
Hvis valget falder på en skole uden for eget skoledistrikt gælder følgende regler:
Elever fra andre skoledistrikter og andre kommuner kan optages i anden skole, såfremt elevtallet i den enkelte klasse på det enkelte klassetrin derved ikke overstiger 24 elever.
Efter at børn bosiddende i distriktet er optaget, anvendes følgende kriterier:
Ved valg af skoler udenfor eget skoledistrikt, bortfalder kommunens befordringsforpligtelse.
Fortsat skolegang ved fraflytning
Elever, der flytter til anden kommune, har ret til at fortsætte skolegangen i Lolland Kommune resten af skoletiden. Kommunens eventuelle befordringsforpligtelse bortfalder i tilfælde af flytning til anden kommune.
|