> Borger > Børn og unge > Børnepasning > Tilskud til privat pasning


Tilskud til privat pasning

Lolland Kommune giver tilskud til privat pasning i henhold til Dagtilbudslovens § 80.

 

Aldersgruppe
I Lolland Kommune er det besluttet, at der gives tilskud til børn i alderen fra 24 uger og indtil barnet starter i 0. klasse. Der gives ikke tilskud til forældre i kombination til, at barnet har en plads i et dagtilbud.

 

Godkendelse og tilsyn

Kommunen skal godkende forældrenes aftale om privat pasning, herunder de fysiske rammer hvor pasningen skal foregå og børnepasserens faglige kvalifikationer. Kommunen kan beslutte ikke at godkende en aftale, hvis hensynet til barnet taler for, at det skal optages i et dagtilbud.

Kommunen skal føre tilsyn med private pasningsordninger.

 

Tilskuddets størrelse
Til børn i alderen fra 24 uger til 3 år udgør tilskuddet 75 % af nettoudgiften pr. plads i dagpleje, fuld tid (4.790 kr./måned i 2011), og til børn i alderen fra 3 til 6 år udgør det 75 % af nettoudgiften pr. plads i børnehave, fuld tid (3.528 kr. pr. måned i 2011) dog i begge tilfælde maks. 75 % af forældrenes dokumenterede udgift til ordningen.

 

Efterfølgende optagelse i kommunalt dagtilbud
Optagelse af børn i kommunalt dagtilbud efter bortfald af tilskud til privat pasning sker efter de almindelige tildelingsregler.

 

Læs meget mere om tilskud til privat pasning i dette uddrag af Indenrigs- og Socialministeriets vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud fra 2009.

 

 

Diverse blanketter til brug for ordningen:


Ansøgningsskema

Pasningsaftale
Lønkvittering