> Borger > Akut hjælp > Offerrådgivningen


Offerrådgivningen


Lokal offerrådgivning i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds


Din lokale offerrådgivning i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der omfatter kommunerne Slagelse - Sorø - Næstved - Fakse - Vordingborg - Guldborgsund - Lolland.

Offerrådgivningerne giver personlig støtte til ofre for forbrydelser, ligesom ofrene kan få vejledning om mulighederne for psykologhjælp, advokatbistand og mulighederne for at søge om erstatning.

Offerrådgivningerne giver støtte og vejledning til alle ofre for forbrydelser, herunder bl.a også ofre for gaderøveri, andre former for røveri, ofre for trick- og tasketyveri, ofre for indbrud i beboelser eller fritidshuse, samt ofre for blufærdighedskrænkelse.

Offerrådgivningerne kan også tilbyde støtte og vejledning til personer, som har været vidner til forbrydelser, og personer, som har været ofre for eller vidner til trafikulykker eller andre former for ulykker.

Offerrådgivningerne vil endvidere kunne yde støtte og vejledning til pårørende til ofre for forbrydelser og ulykker.


Offerrådgivningerne kan kontaktes på følgende telefonnummer: 23 68 60 00.

   
Telefonerne aflyttes, og der ringes tilbage samme dag.


Endvidere kan information, råd og vejledning om offerrådgivningerne fåes i dagtimerne fra kl. 08 til kl. 16 ved henvendelse til politikredsens kontaktpersoner:

Nakskov lokalpoliti:       55 31 14 48 - lokalnr. 4416

 

Læs mere på Politiets hjemmeside

 

Læs mere på offerrådgivningens hjemmeside http://www.offerraadgivning.dk/