> Bo på Lolland > Mulighedernes Land > Om Mulighedernes Land


Om Mulighedernes Land

Ud over Lolland Kommune deltager også Thisted Kommune og Bornholm Kommune i projektet MULIGHEDERNES LAND.

 

Det overordnede formål for det samlede projekt MULIGHEDERNES LAND i alle tre kommuner er at vise nye veje til en positiv udvikling af landdistrikter og landsbyer i Danmarks yderområder. Det skal ske ved at udvikle og gennemføre en række demonstrationsprojekter i de tre kommuner, der har følgende formål:

 

  • Projekterne skal sætte fokus på mulighederne for at skabe positiv udvikling i landdistrikter og landsbyer i yderområder i Danmark. Dette uden at udvikling nødvendigvis er ensbetydende med økonomisk vækst.

 

  • Der skal gennemføres et antal konkrete projekter, der gennem deres særlige og nytænkende karakter har demonstrationsværdi for andre kommuner i forhold til at skabe positiv udvikling i landdistrikter og landsbyer.

 

  • Gennem konkrete projekter og sideløbende analysearbejde udvikles overblik over mulige strategier for udvikling af områder med begrænset eller negativ vækst.

 

  • I de konkrete demonstrationsprojekter arbejdes med de tre udvalgte indsatsområder turisme, bosætning og planlægning, og at der på tværs af disse indsatsområder fokuseres på kulturarven i landdistrikterne.

 

  • Sætter fokus på sammenhænge mellem det bebyggede miljø og de økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer – fx i form af sociale netværk - i landsbyer i landdistrikterne, og at det belyses gennem udviklingsarbejde såvel som demonstrationsprojekter, hvordan fysiske projekter kan understøtte de eksisterende sociale ressourcer i landsbyer i yderområderne.

 

  • Gennem erfaringsudveksling mellem de involverede parter og evaluering opbygger og indsamler viden og erfaringer, der kan anvendes i fremtidige projekter i landdistrikter.

 

Som et led i projektet støtter Realdania udveksling af erfaringer mellem de tre kommuner og kommunernes mulighed for at få bistand til metodeudvikling, indsamling af internationale erfaringer og forskningsresultater og til evaluering m.m.

 

 

MULIGHEDERNES LAND

Læs mere om det samlede projekt MULIGHEDERNES LAND

Realdania

Støtter udvikling af det bebyggede miljø. Læs mere om Realdania

Hausenberg

Realdanias konsulenter på projektet er Hausenberg, der har stor erfaring med udvikling af nye metoder til udvikling i byer og landsbyer. Læs mere om Hausenberg

Nyheder om landdistrikter

Som et led i MULIGHEDERNES LAND kan alle interesserede gratis tegne abonnement på nyhedsbrevet MULIGHEDERNES LAND, der kort og præcist bringer nyheder om landdistriktsudvikling.

Kontakt til projektlederen

Spørgsmål eller kommentarer kan rettes til projektleder, Sille Hedvig Wilhelm Clausen, Lolland Kommune, telefon 54676552 eller på email: sicl@lolland.dk.