Nimor Jørgensen i den lille købmandshandel ca. 19?? Den lille landsbykøbmandEnhver lille landsby havde for ikke så mange år siden sin egen høker eller købmandshandel – ja, nogen gange op til flere. Overalt i de lokale landsbysamfund er disse små forretninger forsvundet i takt med bilismens og supermarkedernes fremmarch. På Ravnsborg Lokalhistoriske Arkiv har vi en adskillige billeder af ejendommene, hvorfra der blev drevet forretning, men kun ganske få af interiøret.
Dette billede fra 1930’erne er fra en lille købmandshandel på Bymøllevej i Købelev. Det er indehaveren Nimor Jørgensen, der ses i gang med at veje kaffe af på den store Skandiavægt. Læg også mærke til ost og pølse, der står frit fremme på disken. Forretningen måtte, som så mange andre, dreje nøglen om i slutningen af 1960’erne.
|
Vil du vide mere om din egns historie?
Besøg det lokalhistoriske arkiv, hvor der er gratis adgang.
Ravnsborg Lokalhistoriske Arkiv Provstegårdsvej 26
|