Hunseby og Maglemer - Landsbyen ved byen
Godset Knuthenborg har gennem tiden sat sit præg på de to landsbyer fx med spændende arkitektur. Knuthenborg er stadig en aktiv del af landsbyerne og vejen til Knuthenborg Safaripark går gennem Hunseby og Maglemer, der på den måde fungerer som indkørslen til Lolland Kommune for mange besøgende.
Omkring 300.000 besøgende til Knuthenborg kommer hver sommer gennem Hunseby-Maglemer, og hvis der er kø mod parken får de tid til at bemærke nogle af landsbyens særpræg, fx de små, engelsk-inspirerede huse, som godset opførte i det forrige århundrede ved alléen mod parken. Nærheden til Maribo har også præget landsbyerne. Den betyder, at der er i dag ikke er dagligvareforretninger i Hunseby-Maglemer. Til gengæld er de mange tilbud i Maribo inden for rækkevidde med bybussen, 10-15 minutters cykeltur eller en smuttur i bil. Sin lidenhed til trods har Hunseby-Maglemer mange virksomheder, foreninger og et forsamlingshus, der giver overskud.
|