Halsted-Avnede – Herregårdsmiljø og landsbyidyl tæt på byen
Derudover får området også liv af Halstedhus Efterskole. Der er kun få foreninger og offentlige servicetilbud i Halsted og Avnede og ingen indkøbsmuligheder. Til gengæld ligger landsbyerne i kort afstand fra Nakskov, som let kan nås enten via toget på Lollandsbanen, der stopper i Lille Avnede et par km syd for Halsted, på cykel og selvfølgelig også med bil ad gode veje.
Med ekspresbussen (rute 800) er der kun to og en halv time til Odense, hvilket gør det hurtigere at nå Jylland og Fyn med offentlige transportmidler fra Halsted end fra Nykøbing F.
Den gode infrastruktur og det attraktive kulturmiljø giver gode rammer for dem, der ønsker et aktivt liv på landet i en skøn natur med bekvem afstand til byens muligheder. Lokale drivkræfter fremhæver da også netop disse kvaliteter, som noget man kan dyrke med henblik på at gøre det mere attraktivt at bo eller bosætte sig i området.
|