> Bo på Lolland > Landsbyer i Lolland Kommune > Bursø, Krønge og Fuglse


Bursø, Krønge og Fuglse

Bursø, Krønge og Fuglse - Landsbyerne ved søerne

 
Landsbyerne i området har hver deres liv, men de har også en række ting til fælles, især den nærliggende Maribo Naturpark med Røgbølle sø og Søndersø og de store skovområder rundt om godset Søholt.

 

Søerne og skovene er naturperler, der både rummer et enestående rigt dyreliv, med bl.a. ynglende havørne omkring de fredede sydligste søer, og rige muligheder for søsejlads med båd, kano og kajak på de nordlige søer. Stierne langs søerne og i skovene giver områdets beboere let adgang til herlighederne.

 

Derudover er landsbyerne i området kendetegnet af meget stærke beboerforeninger, der gennem lokale arrangementer skaber og vedligeholder beboernes stærke sammenhold, og som er drivkræfter i de mange lokale initiativer, som beboerne har taget for at forskønne deres område.

 

Netop de stærke beboerforeninger bliver da også, sammen med naturen, fremhævet af lokale borgere som noget særligt for området. Endvidere har områdets beboere god adgang til forenings- og forretningslivet i Maribo og Holeby, som begge ligger inden for 5-10 minutters kørsel i bil.


Download uddybende beskrivelse af Bursø, Krønge og Fuglse (PDF)