Birket og Vesterborg - stærk historie og smuk natur
Derudover er der de store herlighedsværdier langs kysten, fx ved Kragenæs, hvor færgerne sejler til Fejø og Femø, som mange turister hvert år besøger. Få områder rummer så mange historiske minder, som området omkring Vesterborg og Birket. Sporene efter fortiden er meget synlige i landskabet, og rummer nogle af Danmarks største og bedst bevarede gravhøje og jættestuer, bl.a. Bavnehøj og Glentehøj samt voldstedet ved Ravnsborg Bakke.
Også C.D.F. Reventlow har sat sine spor i landskabet med herregården Pederstrup og i det omgivende herregårdslandskab. Reventlow indførte fredskovsforordningen, som førte til rationel skovdrift med opdelingen af skove og landbrug i adskilte områder. Der er fortsat mange små skove og mange enkeltstående store egetræer i området.
Pederstrup er i dag et statsanerkendt herregårdsmuseum, og de herskabelige rammer omkring herregården understreger områdets potentiale inden for den såkaldte oplevelsesøkonomi, hvor områdets historie giver næring til dets udvikling. Omgivelserne.er også rammen for det årlige Reventlow-Marked, der afholdes nær parken. Markedet er et folkeligt tilløbsstykke, der er med til at sætte området på lollandskortet. Download uddybende beskrivelse af Birket og Vesterborg (PDF)
|