Østofte-Nørreballe og Hillested - Landsbyer i centrum
Den centrale placering på lollandskortet og en pæn trafik har også givet gode vilkår for salg af biler, og Østofte-Nørreballe er nok mest kendt for de mange bilhandlere langs hovedgaden.
Men byen har også en anden og mere stilfærdig side: Østofte med kulturmiljøet omkring kirken og præstegården og som med skolen, børnehaven, friluftsbadet og hallen byder på et børnevenligt landsbymiljø.
Det er da også kombinationen af de forholdsvis mange kommunale institutioner, den centrale beliggenhed, landsbypræget og nærheden til Maribo, som tiltaler en del af Østofte-Nørreballes borgere. Også Hillested ligger meget tæt på Maribo. Trods meget trafik på landevejen Rødby-Maribo, der skærer sig gennem Hillested, har den bevaret meget af sin ro og charme som landsby.
Bortset fra de kommunale institutioer i landsbyerne er det dog begrænset, hvor meget de to landsbyer har til fælles. Således lever både Hillested og Østofte-Nørreballe hvert sit liv. Blandt de ting, som de to landsbyer har til fælles er nærheden til Kristianssæde Skov og bevaringscenteret Elisabethsminde ved Erikstrup for gamle husdyrracer - et populært sted for børn.
Download uddybende beskrivelse af Østofte-Nørreballe og Hillested (PDF)
|