| Skovklædte vidder og en horisont, så langt øjet rækker er nogle af kendetegnene, og ligegyldigt hvor du står på Lolland er der aldrig langt til havet. Drømmer du om at bo på en lille ø byder Lolland også på mange muligheder.
Boligmarkedet i Lolland Kommune er mangfoldigt - fra smukke charmerende patriciavillaer, murermestervillaer, bungalows, lejligheder eller idylliske gårde med 3 eller 4 længer. Har du en greve eller grevinde i maven, kan du leje en bolig hos en lokal herregård.
Boligpriserne er attraktive og en god infrastruktur gør at der aldrig er langt til større byer i Danmark eller resten af Europa.
Det aktive erhverv, med både større og mindre virksomheder, giver karrieremuligheder, og uddannelsesinstitutioner med moderne, internationale uddannelser og kurser skaber egnede medarbejdere.
Børnefamilier nyder godt af de mange pasningstilbud med skoler, hvor kvalitet og børns trivsel er i højsæde. Og med både masser af frisk luft og et stort udbud fritidsaktiviteter er der rig mulighed for at møde nye venner og have det sjovt. På småøerne behøver man ikke at låse døren om natten for alle kender alle. Lollands kendetegn er gode naboskaber og et sundt lokalmiljø.
Søger du trygge rammer for dine børn, så kig lidt nærmere på Lolland. |
10.000 kroner mere i lommen hver måned.
Se resten af artiklen på Politiken.dk
|